Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621
Nr. 31. 1583. 22. Juni.
taten 1490 var der ganske vist givet friere Bestemmelser om Handelen,
men det var udtrykkelig fastslaaet, at det ikke maatte være nogen af
Parterne til Skade, og de Engelskes Handel paa Rusland skadede i
høj Grad den danske Konges Told. De engelske Gesandter kunde nok
have Ret i, at Skibsfarten paa den vilde Sø oprindelig var fri for alle,
men denne Frihed kunde indskrænkes ved Traktater, ved Skik og Brug
osv.; de Danske henviste i saa Henseende til de af dem forelæste Trak
tater. Det kildne Punkt, at in og ad ikke betød det samme som
præter og ultra, forbigik de danske Gesandter »etwas dissimulan
ter« og lagde al Vægten paa, at Sejladsen til Rusland var skadelig
for den danske Konge. Hvis de Engelske vilde opgive den, vilde de
Danske gøre Indrømmelser med Hensyn til Fiskeriet under Island,
som de Engelske jo ellers helt havde forbrudt. De Engelske søgte i
et nyt Møde den 14. Aug. at drage Spørgsmaalet om Øresundstoldens
Forhøjelse ind under Forhandlingerne. da denne Forhøjelse efter deres
Formening var Grunden til, at Englænderne nu søgte en anden Vej
til Rusland. De Danske vilde dog ikke indlade sig paa nogen For
handling om Nedsættelsen af Øresundstolden, da dette Spørgsmaal ikke
havde været fremme under de to Fyrsters Brevveksling om Mødets Af
holdelse og de derfor ikke havde nogen Instruks derom. Da de En
gelske ikke vilde opgive Sejladsen til Rusland, vilde de Danske heller
ikke gøre nogen Indrømmelser med Hensyn til Fiskeriet under Island.
Paa de Engelskes Anmodning opsatte de Danske Udkast til en Afsked
(A), der antoges af de Engelske.
Efter de egentlige Forhandlingers Slutning talte den engelske Ge
sandt Rogers med de danske Afsendinge angaaende Afslutningen af et
Forbund mellem alle Reformerte i Trossager, og de Danske lovede at
forebringe denne Sag for deres Herre. Statholder Henrik Rantzau
fraraadede dog i en særskilt Skrivelse af 16. Aug. Frederik II at ind
lade sig paa et saadant, da det var en vidtudseende Sag, der fore
løbig kun var til Fordel for Dronning Elisabeth. Men da man heller
ikke gerne skulde støde hende, var det bedst at svare, at hvis alle de
tyske Kurfyrster og Fyrster, der havde antaget den augsbargske Kon
fession og skiftet Religion, vilde gaa med til et saadant Forbund, vilde
Frederik II ogsaa være med. Derved risikerede man ikke noget, da
Kurfyrsten af Sachsen ikke gik med til et saadant Forbund. Med
Forhandlingernes Gang paa Mødet var Henrik Rantzau ikke fornøjet
— de engelske Gesandters Bemærkninger om de danske Afsendinges
Ukyndighed i den latinske Grammalik havde aabenbart ærgret ham
meget. Del havde, tværtimod hvad man havde formodet, vist sig, at
de gamle Traktater ikke forbød Englænderne at sejle forbi Norge til
Rusland, det vilde Kansleren og Rigsraaderne sikkert ogsaa indrømme,
nåar de læste Traktaterne. Vilde man stulle en ny Traktat, hvilket
kunde være meget heldigt, maatte man derfor vistnok nøjes med at
faa fastslaaet, at der ikke maatte føres Skyts eller Munition til Rus
land, og at der ingen Tilførsel maatte gøres dertil i Krigstid.
Efterat de danske Gesandter var komne hjem, skrev Frederik II
12. Sept. Ul Dronning Elisabeth og udtalte sin Beklagelse over, at
Forhandlingerne ikke havde ført til nogel Resultat. Da Meningen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
