Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 1583. 22. Juni. Nr. 31.
de gamle Traktaters Bestemmelser dog øjensynlig havde været al for
byde den ulovlige Sejlads til Rusland, fordi den formindskede den
danske Konges Toldindtægt i Øresund, bad han Dronning Elisabeth
forbyde sine Undersaalter denne Sejlads. Med Hensyn til det fore
slaaede Forbund vilde han erklære sig, nåar han fik at vide, hvad de
andre Bekendere af den augsburgske Konfession vilde 1.
Striden om Englændernes Ret til at sejle nord om Norge til Rus
land hvilede derefler i nogle Aar, men i Begyndelsen af 1582 blussede
den igen op. Handelen med Rusland nord om Norge syntes da paa
Grund af de Forandringer, der i 1581 havde fundet Sted i Lifland,
at skulle faa en langt større Betydning end tidligere. Under den dyg
tige og energiske Pontus de la Gardies Anførsel havde de svenske
Tropper vundet den ene Sejr efter den anden over Russerne. Hele
Estland og Ingermanland kom i svensk Besiddelse, og tilsidst lykkedes
det Pontus de la Gardie at erobre selve Narva, den By, gennem hvil
ken hidtil Handelen med Rusland for den overvejende Del var gaaet.
Samtidig kæmpede Russerne ogsaa uheldigt mod Polakkerne, og Czar
Ivan IV maatte i Januar 1582 slutte en Fred med den polske Konge,
hvorved han afstod alle sine Besiddelser i Lifland til denne. Dermed
var Rusland lukket helt ude fra Østersøen, og en direkte Handel med
Rusland kunde herefter ikke drives ad den Vej. Da de engelske og
nederlandske Købmænd imidlertid næppe vilde give Afkald paa de
Fordele, som den direkte Handel med Russerne bragle dem, maatte
man i Danmark være forberedt paa, at Handelen paa det hvide Hav
nord om Norge vilde tåge et betydeligt Opsving, hvilket vilde være til
Skade for den danske Konges Toldindtægter, da de engelske og neder
landske Købmænd hidtil ikke havde viltet betale Told af de Varer, som
de førte nord om Norge. Det gjaldt derfor om enten at faa denne
Handel helt forhindret eller i alt Fald at faa de engelske og neder
landske Købmænd Ul at betale Told af de Varer, de førte til og fra
Rusland, hvorved man ogsaa vilde opnaa at faa en indirekte Aner
kendelse af den danske Konges Overherredømme paa Havet mellem
Island og Norge. Efter Forslag af Rentemester Kristoffer Valkendorf
beslutlede Frederik II sig da ogsaa til at gribe til alvorlige Forholds
regler mod de fremmede Købmænd, der brugte Sejladsen nord om
Norge til Rusland. Kristoffer Valkendorf fik 19. Jan. 1582 Ordre til
at sørge for Udrustningen af en ret betydelig Flaade, der om fornødent
med Magt skulde hindre Sejladsen’2. Samtidig skreves der til Dron
ningen af England, Kongen af Skotland og en Del nederlandske og
tyske Byer om at give deres Købmænd Ordre til at afholde sig fra
denne Sejlads, da de ellers maatte tåge Skade for Hjemgæld. I Skri
velsen til Dronning Elisabeth hævdede Frederik II, at han trods de af
hendes Gesandter paa Mødet i Hamborg anførte Grunde ikke kunde
forståa de gamle Traktater anderledes end, at denne Sejlads ved dem
1 Tyske Kane. U. A. Kopibog »Latina« 1571-85, S. 167. 8 Kane. Brevb.
1580—83, S. 429 f., 432.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
