Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 31. 623
1583. 22. Juni.
var forbudt hendes Undersaatter. Dronning Elisabeth svarede 10. April,
at da han i høj Grad ønskede at staa i Venskab med Frederik II,
kunde intet være hende mere ubehageligt end den ulyksalige Strid om
Sejladsen til Rusland, At hendes Undersaatter efter de gamle Trak
tater ikke uden Kongens Tilladelse maatte sejle til Island eller Hålo
galand og Finmarken, anerkendte hun, og det gjorde de heller ikke.
Men i de gamle Traktater stod ikke noget om, at de ikke maatte sejle
forbi Norge til Rusland. Da de sluttedes, kendfe man siet ikke den
Vej til Rusland; den var først funden under Kong Edvard VI og nu
havde hendes Undersaatter i 30 Aar brugl denne Sejlads. At den,
som af Frederik II paastaaet, skulde skade hans Toldindlægter i Øre
sund, kunde vist heller ikke passe. De engelske Købmænd førte de
samme Varer gennem Øresund som i tidligere Tid og endda i større
Mængde, hvilket Frederik II kunde se ved at gennemgaa sine Toldre
gistre, og Russerne førte næsten ingen Ting til England. Hun bad
derfor Frederik II om fremdeles at tillade Handelen og ikke lade en
saa ringe Ting forstyrre det gode Venskab mellem dem 1.
De engelske og nederlandske Købmænd fortsatle da ogsaa med
deres Sejlads til Rusland nord om Norge, og Frederik ITs Forsøg paa
med Magi at hindre den, faldl ikke helt heldigt ud. Det havde, som
før nævnt, først været Meningen at sende en større Flaadestyrke op
til det hvide Hav, men det indskrænkedes til 3 Galejer 2, og i Instruk
sen for den danske Admiral Erik Munk paalagdes det ham at gaa
ret forsigtigt frem. Han skulde se at bemægtige sig de fremmede
Handelsskibe, han traf i Havnen ved Malmis, der laa dels paa norsk,
dels paa russisk Grund, og ligesaa de fremmede Skibe, han traf i
norske Havne og paa de norske Strømme, hvis de vilde til eller kom
fra Rusland, men han maatte passe godt paa ikke al angribe dem,
hvis han ikke var stærk nok. De engelske Skibe, der befandt sig i
St. Nicolaus eller paa den anden Side af Malmis, maatte han derimod
ikke angribe, ligesaa lidt som han maatte gøre Landgang paa russisk
Territorium eller lade det komme til Stridigheder med Russerne, saa
fremt det paa nogen Maade kunde undgaas. Franske Skibe maatte
han heller ikke angribe, da Kongen havde givet dem Tilladelse til at
sejle nord om Norge, mod at de svarede samme Told til Lensmanden
paa Vardøhus som i Øresund 3. — Det lykkedes nok den danske
1 Fr. II t. Dr. Elisabeth 1582; Dr. Elisabeth t. Fr. II 10/4 1582 (Eng
land 1578—88, Brevveksl, mell. Fr. II og Dr. Elisabeth). 2 Kane. Brevb. 1580
—83, S. 465, 474. 8 Den franske Gesandt i Danmark Charles Dancay arbej
dede i disse Aar ivrigt for at skaffe Franskmændene Tilladelse til at sejle
nord om Norge til Rusland, mod at de betalte den danske Konge en Erkendt
lighed derfor, og det lykkedes ham ogsaa. Han ansporede tillige ivrigt sin
Regering til at fremme denne Handel, men paa Grund af de urolige Forhold
i Frankrig i disse Aar kom der ikke noget synderligt ud af det. (Handlingar
rorande Skandinaviens Hist. XI, 160 f., 170, 175, 179 f., 185 ff., 190—98, 205 ff.,
216 f., 225).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
