Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 31. 625
1583. 22. Juni.
føre Forhandlingerne med den engelske Gesandt beskikkede Kongen
Kansler Niels Kaas, Henrik Belov og Henrik Ramel. I den engelske
Afsendings første Indlæg af 13. Juni hævdedes det Standpunkt, at den
danske Konge ikke var bereitiget til at forbyde de engelske Købmænd
at sejle til Rusland nord om Norge. Den danske Konge kunde ikke
tilegne sig nogel Herredømme over Havet mellem Island og Norge; da
det var en 40 italienske Mil (»miliaria«) bredt, maatte det regnes som
et aabent Hav, der ligesom Luften var fælles og aaben for alle; Na
turretten lærte ogsaa, at Havene »propter incomprehensibilitatema bør
være fri for alle. Ligeledes stred Kongens Fordringer paa Overherre
dømmet over delte Hav mod de kejserlige Love. Kongens Forlangende
om, at de engelske Købmænd skulde betale ham Told eller anden Af
gift for at sejle over dette Hav, stred ogsaa mod de gamle Traktater,
der tilsikrede Englænderne fri Handel. Nogel saadant krævede heller
ikke andre Fgrster, Dronning Elisabeth ikke for Passagen mellem
England og Øerne Jersey, Guernsey og Wight og den spanske Konge
heller ikke mellem de lykkelige Øer og Spanien eller i Strædet ved
Gibraltar. I deres Svar herpaa 14. Juni erklærede de danske Kommis
særer, at Klagen over, at Kongen nægtede de engelske Købmænd Til
ladelse til at sejle til Rusland, var uberettiget; skønt han havde fuld
stændig Ret til at gøre det, vilde han tillade denne Sejlads og give de
engelske Købmænd et specielt Privilegium derpaa; kim forlangte han,
at Englænderne skulde svare Told ligesom andre. Den oprindelige
Naturret, hvorefter alle Have var fælles, var siden bleven indskrænket
ved Folkeretten; hvad der tidligere var alles eller ingens, var nu deres,
der besad det. De norske Konger havde for 600 Aar siden bemægtiget
sig Herredømmet over disse Have og med deres Flaader undertvunget
Island og Grønland. Henvisningerne til Forholdene i Kanalen og ved
Spanien gjaldt ikke; her havde Sejladsen i mange Aarhundreder været
fri, og her stødte saa mange absolute Herskeres Rettigheder sammen.
Hvad den romerske Kejser maatte have bestemt, havde heller ingen
Betydning, da han ikke kunde give Love for de nordiske Riger. De
Varer, der nu førtes nord om Norge, gik tidligere gennem Øresund
og gik derfor nu fra i Tolden der, saa det var ikke mere end rime
ligt, at den danske Konge fik nogen Erstatning derfor. Ide gamle
Traktater stod ogsaa, at den ene Konge ikke maatte forlange noget,
som kunde være til Skade for den anden. Til den i de gamle Trak
tater givne Tilladelse til fri Handel og Sejlads knyltede der sig ogsaa
altid visse Indskrænkninger som >i alle lovlige og ikke forbudte Havne«,
»mod Erlæggelse af den sædvanlige Told«, »uden Skade for noget af
Rigerne« eller lignende.
I sit Svar herpaa 16. Juni udtalte John Herbert, at han ikke
kunde andet end glæde sig over, at Hovedstridspunktet saa let var
blevet ordnet ved Kongens Tilbud om at give de engelske Købmænd et
Mødet mellem ham og de danske Underhandlere vekslede Indlæg; disse ere
ogsaa indførte i Kopibogen »Latina« 1571—85, S. 521—47).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
