Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1561—88 (Traités du Danemark et de la Norvège 1561—88) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
626 1583. 22. Juni. Nr. 31.
specielt og stedsevarende Privilegium paa at handle paa Rusland nord
om Norge. Man var ogsaa fra engelsk Side villig til at betale den
forlangte Told, hvis de Danske kunde bevise deres Konges Ret dertil,
enten ved lovlige Paabud, lang Sædvane eller traktatlig Overenskomst,
men det var de Danskes Pligt at føre Beviset, og da det endnu ikke
var sket, haabede den engelske Gesandt, at Kongen vilde lade sin For
dring falde, særlig da han ikke ydede de engelske Købmænd nogen
Hjælp paa deres Sejlads over Nordhavet; de forlangte heller ikke en
saadan og besøgte heller ikke hans Havne. De gamle Traktater gav
ikke Kongen nogen Ret til at kræve Told af de Englændere, der sej
lede til Rusland nord om Norge. At Tolden i Øresund led Afbræk
ved Sejladsen nord om Norge havde intet paa sig; de Varer, som de
engelske Købmænd hentede ad den Vej, kom fra det indre Rusland og
var aldrig blevne førte gennem Øresund. Der løb ogsaa nu flere en
\ gelske Skibe gennem Øresund end i tidligere Tid.
De danske Kommissærer erklærede i deres Svar næste Dag her
til, at deres Tilbud om fri Sejlads paa Rusland nord om Norge var
betinget af, at de engelske Købmænd betalte den sædvanlige Told;
vilde de ikke det, vilde Kongen heller ikke tillade Sejladsen, som han
havde Ret til at forbyde. Del var hans uomtvistelige Ret, at faa Told
i Øresund af alle de Varer, som vesterlandske Købmænd førte til eller
fra Rusland og andre østlige Nationer. De, der ikke sejlede gennem
Øresund, maatle betale Tolden andensteds, saaledes som det klart frem
gik af Traktaten 1490. Det var heller ikke mere end rimeligt, at den
danske Konge fik Told ’i Nordhavet, da han havde de med Jurisdik
tionens og Rettens Hævdelse paa dette Hav forbundne Byrder.
I sit Svar herpaa 19. Juni hævdede den engelske Gesandt frem
deles sit tidligere principielle Standpunkt, men anerkendte, at det kunde
være rimeligt, at den danske Konge fik noget for sine Byrder med
Hævdelsen af Jurisdikiionen paa Nordhavet, dog kunde man ikke for
lange, at de Folk, der sejlede paa dette Hav, skulde vige ud af deres
Kurs for at betale Told et eller andet Sted, da det kunde bringe dem
de allersiørste Tab. Han var imidlertid villig til at gaa ind paa en
anden Form for Betalingen af Tolden og bad de danske Kommissærer
stille Forslag til en Overenskomst herom. De danske Kommissærer
fastholdt i deres Svar næste Dag fremdeles den danske Konges Ret
paa Nordhavet; ingen anden Fyrste eller offentlig Myndighed havde
haft noget Skib, end sige en Flaade der, og et privat Købmandsselskab
kunde selvfølgelig ikke tillage sig nogen Rettighed paa dette Hav. Af
de af den engelske Gesandt anførte Grunde vilde Kongen dog ikke
kræve, at Tolden skulde betales i en norsk Havn, men vilde gaa ind
paa at ordne Betalingen af Tolden paa en anden Maade. Man blev
derefter enig om, at det engelske Købmandsselskab i London aarlig
skulde betale 100 Rosenobler for Tilladelsen Ul at handle paa Rusland
og dermed være fri for alle Krav om Told. Denne Overenskomst
skulde gælde for de to kontraherende Parters Levetid, og baade Kon
gen og Dronningen skulde udstede et aabent Brev herom. I dette
skulde ogsaa optages Bestemmelser om, at de engelske Købmænd ikke
uden speciel kongelig Tilladelse maatte drive Handel i de islandske og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
