Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 3
1589. 20. Aug.
danske Krav. Til Marts vilde han dog sende en Gesandt til Kongen med
Svar 1. Ide sidste Dage af Febr. 1550 sendtes ogsaa George Greve af
Rothes til Danmark for sammen med den franske Gesandt Charles
Dangay at forhandle med Christian III angaaende Orknøerne 2. Gre
ven af Rothes skulde tillige forhandle om en Stadfæstelse af de gamle
Forbund mellem Danmark og Skotland 3.
Som Frankrigs Repræsentant gjorde Dangay gældende, at Kongen
af Frankrig ikke kunde gøre noget i denne Sag, da Marie Stuart ikke
stod under den franske Konges Formynderskab, men kun var sendt til
Frankrig for at blive opdraget. Man anerkendte fra fransk Side den dan
ske Konges Ret til at indløse Øerne, men bad ham opsætte Indløsningen,
indtil Marie Stuart blev myndig 4.
Den 15. April 1550 havde Greven af Rothes sin første Forhand
ling med Christian III i Itzeho. Man vilde fra skotsk Side nu efter saa
lang Tids Forløb i Virkeligheden ikke gaa ind paa en Tilbagelevering
af Øerne. Da man imidlertid ikke ligefrem kunde benægte den dansk
norske Stats Ret til at indløse dem, søgte man foreløbig at hjælpe sig
med allehaande Udflugter. Greven af Rothes gjorde paa Arrans Vegne
gældende, at den afdøde skotske Konge Jakob V havde givet Orkn
øerne som Morgengave til sin Gemalinde; Enkedronning Marie besad
dem nu med Rette og man kunde ikke godt tåge dem fra hende. Da
Dronning Marie Stuart var umyndig og opholdt sig i Frankrig, kunde
Arran heller ikke gøre noget uden Ordre fra den franske Konge.
Saasnart Krigsurolighederne tillod det, vilde han sende Bud til Frank
rig og siden sammenkalde de skotske Stænder, for at de kunde tåge
Beslutning om det Svar, der skulde gives Christian III. Til Maj kunde
der dog ikke ske noget 5. Rothes forhandlede siden i Flensborg og
i København med Christian III og Rigsraadet, men Forhandlingerne
trak i Langdrag. I en Skrivelse af 1. Juni 1550* klagede Rothes bit
terlig over, at han stadig blev holdt hen; man beskyldte ham i Skot
land for Forsømmelighed, og han bad nu indtrængende om at faa
en Resolution. Den 13. Juni genoptoges Forhandlingerne mellem
ham og Rigsraadet. Fra dansk Side gjorde man gældende, at alt
godt kunde ordnes inden 1. Maj 1551; da det jo ikke drejede sig om
Afstaaelse af skotsk Land, men kun om Tilbagegivelse af Land, der
ikke hørte til Skotland, kunde det ogsaa nok ske i Dronningens Min
dreaarighed. Rothes benægtede ikke Berettigelsen af de danske Krav,
men bad om en Udsættelse af Sagen i 3 Aar og 4 Maaneder; til dert
Orig. (Skotland A.). 2 Enkedronning Maria af Skotlands Kreditiv for
Greven af Rothes og Charles Dancay 28/s 1550. (Orig. Skoti. A). Henrik Us Kred.
for Charles Dancay til Forhandl, om Orknøerne 14/i2 1549 (Orcades). 3 Enkedr.
Marias og Greven af Arrans Fuldmagt 27s 1550. (Orcades). 4 Nicolaus Cra
gius, Annales S. 333. 5 Rothes Memorial 15A 1549 (Orig. Skoti. A). 6 Orig.
(Skoti. A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
