Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 1589. 20. Aug. Nr. 1.
rid var Marie Stuart myndig, og Sagen vilde saa let kunne ordnes \
Kong Christian III gik tilsiclst ogsaa ind paa at bevilge den begæ
rede Udsættelse, dog skulde Rothes straks afgive en Erklæring om,
at den danske Konge herfor havde stillet følgende Betingelser: Inden
Aar og Dag efter Erklæringens Datum skulde de skotske Slænder
foretage en Undersøgelse af Sagen; huis man kunde fremføre noget
mod Berettigelsen af de danske Genindløsningskrav, skulde man
inden Aarets Udløb tilstille Christian III officielle Afskrifter af de
Dokumenter, hvorpaa man støttede sig. Fandt man ingen saadanne
Dokumenter, skulde man give fuldt betryggende Sikkerhed for, at
man uden yderligere Indvendinger efter de 3 Aar og 4- Maaneders
Forløb vilde give Orknøerne tilbage. Fik Kongen ikke denne For
sikring inden Aarets Udløb, forbeholdt han sig sin Ret, som om
ingen Udsættelse var givet. Forsikringen skulde bekræftes af Enke
dronningen, Regenten og hele det skotske Raad 2.
Den begærede Forsikring fra skotsk Side kom dog ikke. I en
Skrivelse af 6. Juni 1551 undskyldte Arran sig med, at han først
havde maattet sende Christian IIFs Svar til Rothes til den franske
Konge og Enkedronningen, der ogsaa var i Frankrig, og han havde
ikke faaet Svar fra dem. Han oversendte samtidig en Erklæring af
ham seiv og hele det skotske Raad om Spørgsmaalet. De fandt det
Udet venligt af den danske Konge nu at kræve en Afstaaelse af Orkn
øerne baade overfor den unge umyndige Dronning, der hidtil kun
havde haft Vanskeligheder at kæmpe med, og overfor dem seiv, der
skulde aflægge Regnskab for deres Styrelse. Man vilde med Rette
kunne anklage dem, hvis de meddelte Modparten Kopier af de Breve,
hvorpaa den umyndige Dronning siden skulde støtte sin Ret, eller i
det hele indlod sig i Forhandlinger med Modparten. Kong Chri
stian III kunde ogsaa nok vente de 3 Aar, indtil Marie Stuart blev
myndig. Nåar nogle Skotter havde fortalt Kongen, at man i Skot
land ingen Dokumenter havde, hvormed man kunde afvise Fordrin
gen om en Indløsning af Orknøerne, saa skulde Kongen ikke tro det.
Saasnart Formynderregeringen var endt, skulde det nok vise sig, at
Marie Stuart besad Orknøerne med fuldkommen Ret 3. Dermed døde
Sagen foreløbig hen.
Frederik II tog i Begyndelsen af sin Regering Spørgsmaalet om
Genindløsningen op paany. Den 23. Okt. 1560 skrev han til Greven
af Arran og de andre Regenter i Skotland og forlangte at faa Orkn
øerne tilbage mod at betale Pantesummen *. Regentskabet i Skot
land svarede 31. Jan. 1561 dog kun, at det ikke kunde forhandle,
1 Rothes Svar til de dsk. Raader 14/e 1550. Orig. (Skoti. A). 2 Svar
til Rothes 21/e (Kopi) og Rothes Dekl. af samme Dag ang. de af den danske
Konge stillede Fordringer (Orig.) (Skotland A). 3 Origg. (Skoti. A). 4 Or
cades (Skoti. A).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
