Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Nr. 2. 1589. 17. Sept.
Den 24. Aur/, udfærdigede Hertug Henrik Julius Instruksen 1 for
sine Gesandter. De skulde møde 12. Sept. hos Kongen og Dronning So
fie, hvor disse opholdt sig. De skulde først se at faa at vide, paa hvilke
Vilkaar de danske Prinsesser Anna og Dorothea tidligere var givne til
Kurfyrst August afSachsen og Hertug Vilhelm afBrunsvig-Lyneborg, sam
menholde disse Vilkaar og passe paa, at der ikke i den Traktat, som slutte
des, optoges noget, som kunde være Huset Brunsvig-Lyneborg til Besvær.
De skulde henstille Fastsættelsen af Medgiftens Størrelse til de Danske, da
det var Hertugen mere at gøre om Dyd, Venskab og Kærlighed end om
Penge. Da 75,000 Dir. skal være den almindelige Medgift i Danmark i
saadant Tilfælde, var han ogsaa tilfreds dermed, men da han løst hovde.
hørt noget om 100,000 Dir., skulde de, hvis der var noget herom, se al
opnaa det. De 50,000 Dir., som Kong Frederik II i sin Tid havde laant
Hertug Julius, maatte afkortes i Medgiften. Gesandterne maatte gaa ind
paa, at Medgift og Gegenvermachung skulde forrentes med 10 p. CA. Som
Livgeding vilde Henrik Julius give Slottene og Amterne Schoningen og
Jerxheim. Var Indkomsterne af disse ikke tilstrækkelige til Forrentning
af Medgift og Gegenvermachung, vilde Hertug Henrik Julius erlægge det
manglende ligesom ogsaa Mbrgengaverenten af sit Kammer. Hvis de
Danske holdt haardt derpaa, maatte Gesandterne gaa til 15,000 Dir.
Morgengavekapital, at forrente med 5 p. CA. Hertugen ønskede Brylluppet
holdt en Gang mellem Paaske og Pinse 1590, helst et Sted i Holsten. De
skulde dog først tale med de fornemste Rigsraader om dette Punkt for
at faa Kongens Mening at vide og rette deres Forslag derefter. Vilde
Kongen have Brylluppet holdt tidligere og i Hertugens Land, maatte de
gaa ind herpaa; derimod vilde Hertugen nødig have Brylluppet holdt
paa den anden Side af Bælterne, da det medførte store Bekostninger og
Ulejlighed for de omboende Fyrster.
Forhandlingerne, der førtes mellem de brunsvig-lyneborgske Gesand
ter og de 3 Regeringsraader Niels Kaas, Jørgen Rosenkrantz og Kristoffer
Valkendorf samt Tyske Kancelli, Leder Henrik Ramel paa Kronborg,
bragtes hurtig til Ende. Den 18. Sept. underskrev Underhandlerne en
Overenskomst (A) om Ægteskabstraktaten, hvori selve Ægteskabstraktaten,
der dateredes 17. Sept., optoges. Den skulde siden udfærdiges paa Perga
ment under Enkedronningens, Hertug Henrik og Regeringsraa
dernes Haand og Segl.
Det var oprindelig Bestemmelsen, at Brylluppet skulde finde Sted i
Wolfenbiittel den 10. Maj 1590, men senere forandredes dette til, at det
skulde holdes paa Koldinghus lb. Juni 1590. Denne Bestemmelse blev
dog atter forandret, da man ønskede, at det skulde finde Sted, inden
Kong Jakob VI og Dronning Anna sejlede afsted til Skotland*. Bryl
luppet holdtes 19. April 1590 paa Kronborg. Den 20. April udfærdigedes
W. A. 2 Kane. Brevb. 1588—92 S. 262 f., 317, 348 f., 372.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
