Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
1601. 18. Febr.
Nr. 8.
Norges Rige, hvorfor ogsaa alle de Finner, der bo i Salten, Senjen og
Tromsø Len, hørte til Norge. Dette stemte ogsaa med de Oplysninger,
som Finnerne seiv havde givet. Overfor de svenske Paastande om, at
svenske Skattefogder fra gammel Tid af havde krævet og faaet saadan
Skat i Norge, og at Sverrig derfor i Henhold til Stettinertraktatens § 9
fremdeles barde have den, skålde de fremhæve, at dette ikke stemmede
med Finnernes Vidnesbyrd. Disse gik tværtimod ud paa, at Finnerne
aldrig regelmæssigt og med god Vilje havde svaret Skat til Sverrig, men
var blevne tvungne dertil. Kongen af Danmark vilde derfor ikke mere
tillade Kongen af Sverrig at opkræve Skat af Finnerne i disse Egne. De
danske Gesandter maatte dog gaa ind paa, at Grænsen mellem Norge og
Sverrig paa en belejlig Tid maatte blive besigtet af gode Mænd fra begge
Riger. — Med Hensyn til de Fjeldfinner, der levede af Jagi og snart
boede paa norsk, snart paa svensk eller russisk Grund, var dei rimeligt,
at de svarede Skat til alle 3 Riger. Hvis de Svenske kunde bevise, at
nogle Sø- eller Fjeldfinner, der nu boede paa norsk Grund, utvivlsomt
hørte Sverrig til, maatte de Danske gaa ind paa, at Sverrig fik dem, men
Kongen vilde saa ikke mere have dem boende i Norge.
Hvis de Svenske bragte Spørgsmaalet om de 3 Kroner paa Bane,
skulde de Danske bestemt holde paa, at del maatte have sit Forblivende
ved den i Kolding 2. Marts 1598 med Erik Sparre paa Kong Sigismunds
Vegne trufne Aftale, da den var truffen med det danske Rigsraads Sam
tykke og Kong Sigismund ikke siden var gaaet fra den.
De Danske skulde endvidere gøre Paastand paa: 1. at Sejladsen paa
Narva for at drive Handel med Russerne skulde staa aaben for Kongen
af Danmarks Undersaatter i Overensstemmelse med Stettinertraktaten,
hvilken nu krænkedes ved de Svenskes Hindring af denne Sejlads og de
res Forsøg paa at forlægge hele Handelen til Reval og Viborg; 2. at de
Danske og Norske uhindret maatte brage deres Handel i Opstæderne i
Sverrig ligesaa vel som i Søstæderne i Overensstemmelse med Stettiner
traktaten; 3. at den Told, der nu kræves af det Gods, som Kongen af
Danmarks Undersaatter indføre i eller udføre af Sverrig, fuldstændig
skulde afskaffes; Toldforordningen af 22. April 1600 sagde nok, at de
Svenske, der købte af eller solgte til de Danske, skulde svare Tolden, men
i Virkeligheden faldt den paa de Danske; den Skade, som Kongen af
Danmarks Undersaatter maatte have lidt herved, skulde erstaltes hver
enkelt; 4. at den af Hertug Karl for nylig udstedte Forordning om, at
de af den danske Konges Undersaatter, der købte noget i Sverrig, skulde
lade Ottendedelen deraf blive i Sverrig, hvis Hertug Karl paa Rigets
Vegne i Fremtiden skulde faa Brug for det, skulde ophæves og den der
ved foranledigede Skade erstattes; 5. at den fra Danmark til Sverrig for
medelst Drab ftygtede danske Adelsmand Jørgen Høg inden St. Hans
Dag skulde overleveres til Lensmanden paa Varberg; 6. at Fru Gørvel
Faddersdatter Sparre uhindret skulde nyde sit Gods i Sverrig, som Her
tug Karl forholdt hende, da hun havde haft det i 3 Kongers Tid. 7. De
danske Gesandter skulde endvidere paa Kongens Vegne nedlægge Protest
mod Rigtigheden af Nederlænderen Hondius’s for nogle Aar siden ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
