Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 1601. 18. Febr. Nr. 8.
givne Kort, hvorpaa Finmarken, Varanger, Senjen, Tromsø og andre
Steder var betegnede med gul Farve som hørende til Sverrig, ligeledes
mod Gyldigheden af de i Teusinafreden 1595 indeholdte Bestemmelser
om det nordlige Norge, da baade Malmis (Kola) og de andre der nævnte
Steder hørte til Norge; 8. De skulde overgive de danske og norske Under
saatters Privatbesvceringer og kræve deres Gældsfordringer i Sverrig
baade hos Kronen og private betalte efter de til Kancelliet indsendte Sup
plikker1.
Til den fastsatte Tid aabnedes Mødet. Paa svensk Side mødte
Joran Eriksson Ulfssparre, Anders Lennartson, Torsten Kristoffersson
og Sekretær Peder Nilsson 2. Forhandlingerne begyndte 9. Febr. med
en Proposition af de svenske Gesandter, hvori de gav en udførlig Frem
stilling af Kong Sigismunds Fjendtligheder mod Sverrig og Hertug Karl
og udbad sig Christian IVs Raad, da Rigets Stænder paa Rigsdagen i
Linkoping i Marts 1600 havde opforåret Hertug Karl til at overtoge Re
geringen, eftersom Kong Sigismunå ikke, som forlangt, havåe senat sin
Søn til Sverrig for at blive opåraget her, og Stænåerne ikke havåe villel
gaa inå paa at tåge Sigismunds Broåer Johan til Konge, hvilket Hertug
Karl ønskeåe, men bestemt holåt paa, at Regeringen i Sverrig skulåe gaa
over til Hertug Karl og efter hans Døå til hans Søn Gustav Adolf. Denne
Proposition sendtes til Christian IV seiv, der under Forhandlingerne op
holdt sig i Halmstad 3.
Den 10. Febr. overgav de svenske Gesandter deres Besværinger. De
forlangte nu en Afgørelse af Spørgsmaalet om de 3 Kroner, der 1591
var udsat en 5—6 Aar, uden at der siden var gjort noget derved. End
videre forlangte de, at man fra norsk Side skulde ophøre med at gøre
Sverrig Hinder paa dets Rettighed i Lapmarken, baade den Rettighed,
det altiå havåe haft, og åen Rettighed, ået havåe faaet af Ruslanå veå
Freåen i Teusina, og gåe Erstatning for åen Skat, som åe norske Fog
åer meå Urette havåe oppebaaret. Mente åe Danske at have nogen Ret
tighed til Sverrigs Besiddelser i disse Egne, anmoåeåes åe om at frem
lægge deres Beviser herfor. Til siåst anmoåeåe åe om, at åe svenske
Flygtninge ikke som hiåtil maatte finde Tilhold i Danmark. Forinden
de Danske svarede herpaa, kræveåe de i Overensstemmelse med deres In
struks de i denne nævnte 5 Punkter vedrørende Lapmarken besvarede
af de svenske Kommissærer. Herpaa vilde disse dog ikke indlade sig.
De fandt, at det vilåe være Udet gavnligt at begynde en Disputation
24. Dec. 1600 var der udgaaet Ordre til Købstæderne i Danmark og
Norge om at undersøge, hvilke af Borgerne der drev Handel paa Sverrig og
hvilke Besværinger de havde at fremføre, optegne alt stykkevis og beregne den
derved lidte Skade (Kane. Brevb. 1596—1602 S. 580 f.). 2 Fuldmagt 27n
1600 (Sv. Acta II. 8). 8 De svenske Indlæg fmdes i Original i »Akter fra
Forhandlingerne paa Mødet i Flakkebæk 1601«. (Sverr. A). Afskrift af disse og
af de danske Indlæg findes i Svenske Acta II. 8—29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
