Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Nr. 9. 1601- 20. Dec.
Forhandlingerne førte dog, ligesaa lidt nu som tidligere, til noget
Resultat. Man vilde fra russisk Side hverken høre Tale om en Afstaaelse
af hele Lapland eller af Klosteret Petschinga. Dette var efter russisk
Paastand over 100 Aar gammelt og bygget paa russisk Grund. De danske
Gesandters Tilbud om de 50,000 Dir. afvistes med Foragt, ikke for 500,000
Dir. vilde Czaren afstaa Lapland. Det eneste, han vilde gaa ind paa,
var Fastsættelsen af en Grænse mellem Vardøhus og Malmis, og andet
havde Kong Frederik II i sin Tid heller ikke forlangt. Nåar man slrængt
skulde følge Retten, hørte Vardøhus ogsaa til Lapland. Bækken Tene
(Tanaftoden) var den rette Grænse mellem Norge og Lapland, og her
maatte Grænsen ogsaa drages. En Deling med Grænselinjen Trene-In
diaur vilde man aldeles ikke høre Tale om. De russiske Kommissærer
foreslog et nyt Møde paa Grænsen, men de danske Gesandter mente, at
det under de foreliggende Forhold ikke vilde kunne føre til noget. Den
6. Febr. fik de danske Gesandter deres Afsked 1.
Medens de danske Gesandter opholdt sig i Rusland, var der fra
russisk Side indledet en Forhandling, som syntes at skulle bane Vejen
for en nær Forbindelse mellem de to Landes Fyrstehuse og derigennem
ogsaa for en Bilæggeise af Stridighederne i Lapland. I Slutningen af
1601 ankom nemlig et russisk Gesandtskab, bestaaende af Rigsraad Ivan
Stefanovitz Orsefsky og Rigsraad og Kansler Possink Dimilriof, til Dan
mark for ai forhandle om et Ægteskab mellem Czarens eneste Dalter
Prinsesse Xenia og Kong Christian IV’s yngste Broder Hertug Hans. Fra
russisk Side tilsigtede man dermed foruden en Forbindelse med et af de
gamle Fyrstehuse i Europa, hvilket kunde være af ikke ringe Betydning
for en Opkomling som Boris Godunov, tillige at vinde en Støtte i Dan
mark i Kampen mod Sverrig om Østersøprovinserne. Fra dansk Side
kunde der nok være Grund til at nære ikke ringe Betænkeligheder ved
en saadan Forbindelse. Den Skæbne, som Kong Frederik II’s Broder
Magnus havde haft i sit russiske Giftermaal, skulde ikke friste til oftere
at betræde denne Vej. Paa den anden Side var der ogsaa flere Grunde,
der kunde bevæge Christian IV til at tåge mod det gjorte Tilbud. Her
tug Hans, der var født 26. Jåli 1583, var nu 18 Aar gl. og skulde have
sin Fædrenearv. Ved det russiske Parti kunde Christian IV opnaa at
Sverrig nu i Modstrid med Stettinertraktaten vilde forbyde de Danske. End
videre skulde de skaffe oplyst, hvorvidt de Svenskes Paastand om, at Czaren
i 1595 ved Traktaten med Sverrig var gaaet ind paa, at Handelen paa Narva
skulde ophøre og Stapelen og al Handelen forlægges til Reval, og havde afstaaet
al den Rettighed, som han plejede at oppebære af Søfmnerne i Finmarken
og Tromsø Len indtil Malanger, til Sverrig, var rigtig, og indføre Storfyrstens
Svar i deres Relation. (Kane. Brevb. 1596—1602 S. 671). Ordren synes dog
ikke at være naaet dem i Tide, da deres Relation ikke indeholder noget om
disse Spørgsmaal. 1 Relation fra Gesandterne I4A 1602 (Orig. Rusl. B).
Jvfr. Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 110 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
