Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Nr. 12. 1603. 6. April.
bekommit af Rydtsen, thertil svarer jeg, at Ryssen med ingen føyge
eller ret nogen tiid hafver tåget skat vedt siøsiden udi Norge icke
heller thet endnu bør at giøre, och at Svergis crone tilstedis rettighet
ved siøsiden at oppeberge paa nogle steder af Siøflnder, thet skeer
icke, fordi at hun af første begyndelse hafver haft ret thet at giøre,
men fordi udi thet Stetinske fordrag er indført, at ether thet, som i af
alders haft hafver, heretter følge skulle. Och efterdi thet forschrefne
Stetinske fordrag icke vedkommer Rydtsen, mens allene Sverrig, tha
formeener jeg icke heller nødigt at vere viidere om then part af ind
kombsten, som af Svergis crone er etterladt, at disputere, men
at then ubehindret følger Norgis crone. Som i gode herrer udi ethers
product formelder, at Svergis crone paa flelden allene hafver tåget
skat, undertagendis fem Lappebyer, som gifver skat til Rydtsland och
Sverrig, och at sligt med gamble brefve, vidnisbyrdt och regenskafver
kand beviissis, hvad thette vedkommer, tha viide i gode herrer ether
at erindre, at the besveringer, som af Lappemarcken for faa dage siden
ere af ether seif her vid grendtsen ofvergifne, the sige tvert emodt,
som rer, at the Lapper udi Pithis Lapmarck, som brugger the field
emod Trundhiemb och af alders hafver gifvet to raaar til Norge och
then tredie til Sverrig, the klager, at thennom er forbudne af Jacop
Trolle at gifve then tredie maar til Sverrig, hvilcken ethers indlagde
kekiendelse er tvert emodt thet, som i thette product foregifvis. Tilmed
tha hafver Norgis crone sine Lappemarcker, som ligger paa thenne
siide Kiølen hen mod then salte siøe, och mange Fieldlapper ere, som
baade af alders och endnu gifver til adskillige Kon. Mat.s lehen udi
Norge theris aarlige skat och rettigheet. Och efterdi the heele Lappe
marcker icke hører til Sverrig, men en part af thennom efter Kiølens
streckning hører til Norge, tha bør icke heller Svergis crone allene paa
heldene tåge skat, men ocsaa Norge.
Hvad belangende er Niels Dicknes, laugmand i Vesterbottens bref,
daterit anno 1489, och Niels Gustafsens, laugmand i Opland, hans bref,
daterit anno 1424, tha berører the alleniste nogen irringer, som Lap
perne indbørdes emellom veret hafver, och forklarer the thenne trette,
som end emellom riigerne er, aldelis inthet. Konning Ericks, hertug
udi Pommern, Hans Mat.s bref til Opsal capittel, daterit Gurre anno 1419,
befaler, at en prest, ved nafn her Torsten, schal inddrage i fieldmarcken
at predicke och sige messe for Lapperne, hvoraf i ville beslutte, at
then geistlige jurisdiction ofver Lapperne hafver ligget til Sverrig,
hvilcket jeg icke heller emod siger; saa viidt som heldene ligger inden
Svergis riigis grendtze, saa viidt kand och then geistlige jurisdicts der
hen ligge, dog then part af heiden och folcket undertagen, som ligger
och hører til Norge. Christen Bagge, befallingsmand paa Stockholm,
och Ingvald Byrgesens, embidtsmand udi Veste[r]botten, theris brefve,
item the brefve oe vidner, som af Pithis, Lula och Torne tågen ere och
formelder, hvorledis Svergis crone er kommen til then indkombst ved
siøsiden med andit mere, dertil er tilforne nøigachtig svarit udi then
forschrefne distinction, hvorledis och med hvad vilkaar Svergis crone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
