Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 1603. 6. April. Nr. 12.
villie gifve vilde. Och findis adskellige florder, som Titisfiord, Eide
fiordt, Røttanger, Folden, Beieren och andre fiorder, hvor the Finder,
som ther udi boer, aldrig hafver gifvit skat til Sverrig efter bref och
segels liudelse, hvormed bekreftiges, at then indkombst, som Svergis
cronne hos Siøfinderne bekommit hafver eller endnu faar, then udgif
ver Siøfinderne, fordi the pleiger och vare vandt then at udgifve, hvilc
ket och fordraget befaler, och icke therfore, at the noget af then deel,
som til Svergis crone hører, udi brug hafver. Men then rettighet, som
the udgifver til Norgis riige, then gifver the udt, fordi the brugger
konningens af Norgis land, skoef, strømme och anden eigendomb, etter
som andre Norgis riigis undersaatte giøre. Deraf och med god skiel
følger, at ettersom mand icke benechter Svergis crone then aarlige skat
af Siøfinderne, som then efter fridtsfordraget bør at niude, och tilforne
af thennom er udgifvet, førind fordraget blef oprettet, saa formeener
jeg icke heller, at Svergis crone med rette bør eller kand forhøige then
indkombst, som forschrefne Siøfinder aarligen til Sverrig udgifvet haf
ver af alders och før thet Stetinske fordraget er oprettet, men saa me
get the af alders faait hafver, saa meget kand the vere tilberettiget oe
icke mere. Udi the fiorder, som the icke før fordraget hafver tåget
rettighet af forschrefne Siøfinder, ther bør the icke heller nu at tilste
des noget at oppeberge, efterdi fridtsfordraget sig refererer paa thet,
som hvert riige af alders haft hafver. Disligiste efterdi the steder, som
forscrefne Siøfinder boer, met skov, marck, elfver, strand och alt andet
ligger under Norges riige, tha er thet Kon. Mat. udi Danmarck frit fore
forschrefne Siøfinders aarlige afgift at forhøige, efter som the skouvene
bortrydde och ellers udi andre maader af Hans Mat.s land med leig
lighet och indkombst blifver forbedret.
Bortdøer och nogen af the Siøfinder, som til Sverrig hafver skat
gifvet, tha er Hans Mat. icke plichtig til, uden Hans Mat. thet ellers af
fromhet giøre ville, at feste samme afdøde Findes søn gaarden igien,
men at unde samme gaard en anden, enten Danske eller Norske, hvem
Hans Mat. vil. Thersom och hos the forschrefne Siøfinder noget sig
tildrager, som vidkommer thet geistlige eller verdtslige regimente, tha
hafver Kon. Mat. udi Norge derudi at disponere, som udi andre riigens
sager, och icke Svergis crone. Oe som udi i gode herrers product ind
føris disse ordt — at i hafver halfparten med Norge udi al rettighet —
saa kand nu heraf forfaris, hvad thet er for rettighet i hafver, och
hvor aldelis uliige Norgis riigis och ethers rettighet then er hos disse
forschrefne Finder. Udi liige maade forfaris heraf, at endehgen for
nøden er, saa frambt Svergis crone lougligen ved siøsiden vil oppeberge
nogen skat, at i vid en ret designation forclarer och beviisser, paa hvad
steder i før thet Stetinske fordrag skat af Siøfinderne bekommit hafver,
och hvormeget enhver Siøfinde ether aarligen tha gifvit hafver, efter
hvilcken forløbne tiidts oppebørsel thenne nerverende och tilstundende
tiidts indkombst bør sig at forholde och regulere. Hvad then Russische
skat vidkommer, som berettis at skulle tagis fra Mallanger indtil Ve
ranger, och Svergis crone formedelst thet 95. aars fridtsfordrag hafver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
