Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Nr. 17. 1613. 20. Jan.
den førstkommende Paaskeuge eller umiddelbart derefter. Hvis det var
muligt, skulde de ogsaa faa vedtaget en Bestemmelse om, hvor længe
Forhandlingerne maatte vare, for at have et Baand paa den svenske
Langsomhed.
Fra svensk Side mødte Kansleren Axel Oxenstierna og Rigsraaderne
Niels Bielke, Gustaf Stenbock og Henrik Horn. I deres Instruks 1 af 11.
Nov. paalagdes det dem at se at faa Ordet først ved Forhandlingernes
Begyndelse. De skulde da beklage sig over den Krig, der uden Grund
var paaført Sverrig, og over de Patenter, som Christian IV for to Aar
siden havde sendt ind i Riget; alt dette skulde dog gøres kort og paa en
Maade, der ikke var fornærmende for Danmark. Hvis den danske Fuld
magt kan var udstedt i Christian IVs Navn, maatte de kun fremlægge
Gustav Adolfs Fuldmagt. Den dem medgivne Fuldmagt fra Hertug Jo
han og Rigets Stænder maatte de kun fremlægge, nåar de Danske vilde
fremlægge Fuldmagt fra Rigsraadet. Saasnart man kom til selve For
handlingerne, skulde de bevise, at Danmark uden Grund havde begyndt
Fejden og saaledes brudt Stettinertraklaten. Derefter skulde de over
levere de svenske Besværinger. Disse omfattede ikke mindre end 15
Punkter. De vigtigste af disse var: Forholdene i Lapmarken, Spørgs
maalet om de 3 Kroner, Sonnenburgs Restitution, den danske Konvoje
ring af Handelsskibe i Østersøen, Opkrævning af Told af Goteborgerne
i Øresund, de til Sverrigs Stænder sendte Patenter. De svenske Gesand
ter skulde fremhæve disse Besværinger saa meget som muligt for at vise,
at Danmark længe havde søgt Aarsag til Strid, men hvis man kunde
blive enig om Hovedslridsspørgsmaalene, maatte de tilsidsi lade de mindre
vigtige Besværinger falde. Med Hensyn til Stridighederne i Lapland
skulde de holde paa, at Sverrig, som bevist ved Flakkebæk 1603, ejede Halv
parten fra Titisfjord til Malanger og siden Teusinafreden 18. Maj 1595
de to Tredjedele fra Malanger til Varanger baadc i Land og Vand, Folk
og Rettighed. Sonnenburg skulde tilbagegives til Sverrig enten godvilligt
eller for Penge, og den danske Konge skulde enten helt opgive at føre
de 3 Kroner i sit Vaaben eller føre dem i et andet Felt eller forskelligt
fra Sverrigs Vaaben, enten to eller halvtredje Krone; kunde Enighed om
disse 3 Spørgsmaal ikke opnaas, maatte de henvises til Opmandens Af
gørelse. Med Hensyn til de danske Besværinger over den i Sverrig paa
lagte Told og over Karl IX’s Antagelse af Titten: Konge over Lapperne
i Nordlandene, skulde de hævde den svenske Konges Berettigelse dertil.
Kunde Enighed om disse Spørgsmaal ikke opnaas, maatte de ogsaa hen
vises til Opmandens Afgørelse.
Hvad selve Fredsforslagene angik, skulde de foreslaa, at begge Par
ter skulde restituere alt hvad de havde erobret, baade Lande, Slotte, Huse,
Skibe, Skibsredskaber, Skyts og andet; hvad der var bortkommet, skulde
erstattes. Iøvrigt skulde den Skade, begge Parter havde lidt i Krigen,
A. Oxenstierna, Skrifter och brefvexling. Senare Afdel. I. 9 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
