Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 1613, 20. Jan. Nr. 17.
gaa op mod hinanden og være en aftalt Sag, men da Danmark havde
begijndt Krigen, skulde det betale Sverrig Krigsomkostningerne. Afsloges
det, skulde Danmark i Stedet afstaa Herjedalen og Jemteland, men af
sloges ogsaa det, maatte Krigsomkostningerne ophæves mod hinanden.
Iøvrigt maatte Stettinertraktaten fornyes med Undtagelse af Kompromis
handelen om de 3 Kroner. Gustav Adolf vilde gaa ind paa Kong Jakob I
af Slorbriltannien som Opmand med Pfalzgrev Johan, Administrator i
Kurpfalz, Landgren Moritz af Hessen og Generalstaterne som hans Hjæl
pere paa svensk Side.
Baade Gustav Adolf og Axel Oxenstierna var dog ganske klar over,
at man ikke fik Fred paa disse Vilkaar, da Danmark i Øjeblikket stod i
bedre Krigsberedskab end Sverrig og man i Danmark godt kendte Sver
rigs vanskelige Stilling. Der gaves derfor samme. Dag de svenske Ge
sandter en Biinstruks 1, hvori Gustav Adolf med Hertug Johans og Rigets
Stænders Samtykke bemyndigede dem til at gøre yderligere Indrømmel
ser for ai opnaa Fred, da man af to Onder maatte vælge det mindste.
De maatte give Afkald paa Sonnenburg og paa al den Rettighed, som
Sverrig har paa den anden Side af Kølen mod Vesterhavet. Ligeledes
maatte de, hvis alt andet kunde blive ordnet, give Afkald paa Titten:
Konge over Lapperne, og de maatte, hvis Forhandlingerne skulde true
med at sprænges paa Grund af Spørgsmaalet om Fuldmagterne, gaa ind
paa at fremlægge Hertug Johans og Stændernes Fuldmagt, dog med
Forbehold af, at saadant ikke skulde komme Sverrigs Rige eller Konge
til Præjudicium. Kongen af Danmark maatte beholde alle de erobrede
Skibe med Skibsredskaber og Skyts, men skulde ellers tilbagegive alle sine
Erobringer, baade Kalmar Slot og By, Borgholm med Øland, Ryssby
Skanse, Elfsborg og Gullberg med alt Tilliggende og Skytset paa Fæst
ningerne. Til Gengæld vilde Sverrig restituere Herjedalen og Jemteland og
forære Danmark ?00,000 Dir. Disse Indrømmelser maatte dog ikke gø
res paa én Gang, men først efterhaanden som Forhandlingerne gjorde
det nodvendigt. Hvis de danske Underhandlere ikke vilde nøjes med
disse Indrømmelser, maatte de svenske Gesandter forhandle om Indløs
ningen af de erobrede svenske Fæstninger for en højere Sum. Saasnart
Freden var sluttet, skulde Borgholm med Øland og enten Kalmar eller
Elfsborg iilbageleveres til Sverrig. Resten maatte Danmark beholde, ind
til Løsesummen blev betalt. Beholdt Danmark Elfsborg, maatte Herre
derne Askime, Sevedal. Ale og Vetle blive liggende dertil i den Tid; be
holdt det Kalmar Slot. maatte Sønder og Nørre Møre Herreder blive lig
gende dertil. — Længere kunde Gustav Adolf ikke gaa, men for at Skylden
ikke skulde blive lagt paa ham eller Sverrig, maatte Gesandterne, hvis
Fred ikke kunde opnaas, gaa ind paa, al alle de ikke afgjorte Punkter
skulde henvises til Opmandens Forhandling eller Dom. De skulde saa
1 A. 0.’s Skrift, och brefvexl. Senare Afd. I. 15 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
