Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 1613. 20. Jan. Nr. 17.
gjaldt dog kun under den Foradsætning, at Freden kom i Stand og 1. at
Danmark ikke gjorde Sverrig nogen Hinder paa den Oppebørsel, som
Sverrigs Rige fra Arilds Tidhavde haft afSøfinnerne eller Sølapperne; 2. at
det forbødes de norske Befalingsmænd, nåar en til Sverrig skatskyldig
Lap døde, at indsætte en Nordmand eller en anden i den dødes Sted og
herefter nægte den svenske Krone dens Rettighed; hvor saadant var sket,
skulde den indsatte svare sædvanlig Åfgift til den svenske Krone; 3. det
Indgreb, som de norske Befalingsmænd i nogle Aar havde gjort’ i nogle
Lappebijer, der fra gammel Tid af havde tilhørt den svenske Krone,
skulde høre op; 4. den Rel til Skatteoppebørsel, som Rusland i Teusina
freden har overdraget til Sverrig, skal Sverrig fremdeles beholde 1.
De Danske var noget mere tilfreds med de Svenskes Erklæringer
angaaende disse to Punkter end med Erklæringerne angaaende Sonnen
burg og de 3 Kroner, men foreslog dog i det næste Møde den 10. Dec.
foreløbig at lade disse to Spørgsmaal ligge og tåge fat paa Forhandlin
gen om selve Fredsvilkaarene, da alt det andet jo dog afhang af den.
De Svenske gik ind herpaa, og de Danske overgav derefler en længere
Fremstilling, hvori de opregnede alle de svenske Overgreb og sogte at
vise, at den danske Konge ikke havde givet nogen Aarsag til Krigen.
Med Hensijn til Fredsvilkaarene foreslog de, at begge Parter skulde be
holde de Erobringer, de havde gjort*. De Svenske svarede herpaa den
13. Dec. med en lignende lang Fremstilling, hvori de imødegik den
danske Opfattelse, hævdede, at det var Danmarks Skyld, at Opmands
kendelsen ikke var kommen i Stand, og paa deres Side fremkom med en
Række Besværinger. De danske Fredsforslag kunde den svenske Konge
umulig gaa ind paa. Hvis de Danske virkelig havde i Sinde at faa en
god og varig Fred i Stand, vilde det eneste rigtige være, at man paa
begge Sider tilbagegav de Erobringer, man havde gjort, Danmark saa
ledes Kalmar Slot og By, Ryssby Skanse, Borgholm med Øland, Elfsborg
og Gullberg og Sverrig Herjedalen og Jemteland, saa kunde man se, at
ingen af Parterne havde tilsigtet nogen Profit 3.
Der indtraadte nu nogen Standsning i Underhandlingeme. De danske
Rigsraader fik Ordre Ul at begive sig til Laholm for at aflægge Beret
mng for Christian IV og faa nærmere Instruks, og den svenske Gesandt
Henrik Horn rejste til Gustav Adolf i Vernamo for ligeledes at faa nær
mere Ordrer. Efter deres Tilbagekomst svarede de danske Gesandter 16.
Dec. paa de Svenskes Besværinger og Fredsforslag og fastholdl de samme
Betmgelser som før*. De foreslog et Møde den 18. Dec, men da Henrik
Hom endnu ikke var kommen tilbage fra Gustav Adolf, anmodede de
Svenske om Udsættelse, under Paaskud af, at de først maatte gennemse
de Danskes Svar. Den 11. om Aftenen kom Gustav Adolf seiv til Ulfs
1A. 0.’s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 103 ff. 2 Sv. Acta III. 146 ff.
3 A. 0.’s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 106—14. 4 Sv. Acta III. 168 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
