Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Nr. 17. 1613. 20. Jan.
bæk og gav sine Gesandter nærmere Ordrer, men drog allerede bort
næsle Dag.
Da den engelske Gesandt Robert Anstruther den 14. Dec. var an
kommen til Knærød, foreslog de svenske Gesandter 18. Dec, ai der næste
Dag skålde holdes et Møde paa Grænsen, hvor Robert Anstruther skulde
ledsage de danske Gesandter og Jakob Spens de svenske. Da Gesand
terne kom til Grænsen, rejste der sig straks Stridigheder om Forrangen.
Anstruther gjorde Fordring paa, at Jakob Spens først skulde komme
over til ham, hvilket Christian IV havde forlangt, da danske Gesandter
hos fremmede Fyrster altid fik Forsædet for de svenske. Dette vilde de
svenske Gesandter ikke gaa ind paa, da Sverrig var et ligesaa stort og
ligesaa gammelt Kongerige som Danmark, om ikke ældre, og da de
svenske Konger aldrig havde indrømmet de danske Konger nogen Priori
tet. Man blev da enig om, at de engelske Gesandter skulde mødes paa
Broen. Da de danske Gesandter forlangte endelig Besked om de 3 Kro
ner, Tolden og Slridighederne i Lapland, svarede de svenske Gesandter,
at Gustav Adolf gik ind paa de Danskes Forslag om de 3 Kroner 1, for
udsat at Freden kom i Stand, de to andre Spørgsmaal ønskede de udsat,
indtil man havde forhandlet om selve Freden. Med Hensyn til Fredsbe
tingelserne erklærede de Svenske, at Erobringerne paa begge Sider maatte
gives tilbage, saafremt man vilde have en varig og oprigtig Fred. Gik
man fra dansk Side ind herpaa, vilde den svenske Konge give den danske
Konge en Gratifikation og give Afkald paa al Ret til Sonnenburg og paa
al Højhed over Søfinnerne ved Vesterhavet. Da de Danske ikke vilde
lade sig nøje hermed, tilbød de Svenske at ville lade Danmark beholde
alle de Skibe med Skibsredskaber, som de Danske havde erobret, at forære
den danske Konge 300 Skippd. Kobber i den kommende Sommer og be
tale 200,000 Dir. i 2 Terminer2. De Danske vilde dog heller ikke antage
dette Tilbud, og de engelske Gesandter tilbød nu efler en Konference de
res Tjeneste, da Parternes Forslag afveg saa meget fra hinanden, at der
næppe blev Fred uden Mægling. Delte Tilbud antoges af de stridende
Parter.
Den 21. Dec. havde de engelske Mæglere et Møde paa Grænsen, hvor
Spens gik ind paa først at gaa til Anstruthers Telt, dog udstedtes der en
skriftlig Erklæring om, at saadant ikke skulde være til Præjudice for
nogen af Kongerne i deres Prioritet. Angaaende Fredsvilkaarene kunde
de engelske Mæglere dog ikke blive enige. Anstruther foreslog, at Dan
mark skulde tilbagegive Kalmar, Ryssby Skanse og alt det Gods, som
var landfast deromkring, men beholde alle de øvrige Erobringer, baade
1 Herom afgav de svenske Gesandter paa de Danskes Begæring en skrift
lig Erklæring 22/i2 1612 (A. 0.’s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 117 f.). 2De
svenske Gesandters Erklæringer af 19/ia 1612 (A. 0.’s Skr. och brefvexl. Forrå
Afd. II. 114—17).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
