Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
Nr. 19. 1618. 30. Marts.
bon, Sevilla og andre Havne i Spanien og Portugal hentede de ostindiske
Varer og bragle dem videre, særlig til det nordlige Europa. Det, som i
Slatningen af det 16. Aarhundrede fik Nederlænderne til seiv at sejle til
Indien for at hente Varerne, var de Hindringer, som Filip II af Spanien
efter Portugals Forening med Spanien 1580 lagde i Vejen for Nederlænder
nes Handel paa Spanien og Portugal.
I Aaret 1585 lod Filip II alle de nederlandske Skibe, der befandt sig i
spanske eller portugisiske Havne, arrestere og forbød Nederlænderne her
efter at drive Handel paa Spanien og Portugal. Han haabede herved at
kunne ødelægge sine oprørske Undersaatters Handel og derved bringe
dem til Underkastelse. Generalstaterne svarede med et lignende Forbud
til alle nederlandske Undersaatter mod at drive Handel paa Spanien og
Portugal. Senere optog Nederlænderne ganske vist til Dels Handelen
igen, da de spanske Myndigheder ikke haandhævede Forbuddet strængt,
men den var stadig usikker og forbunden med stor Risiko. De neder
landske Købmænd, hvoraf mange seiv havde været med portugisiske
Skibe i Indien, begyndle nu at tænke paa seiv at drive Handel paa dette
Land. I 159h- stiftedes i Nederlandene det første Handelskompagni til
Handel paa Ostindien «Compagnie van Verre", og Aaret efter sejlede den
første nederlandske Flaade til Ostindien. Skønt den første Fart ikke var
særlig indbringende, oprettedes i de følgende Aar en Række mindre pri
vate Kompagnier. Disse bekæmpede hinanden indbgrdes, drev endog
ligefremt Sørøveri i de indiske Farvande, og da de heller ikke overholdt
de Traktaler, som de sluttede med de indfødte indiske Fgrster om Hjælp
mod Portugiserne, sank Nederlændernes Anseelse i Indien stærkt. For
al raade Bod paa disse uheldige Forhold og for at sætte Nederlænderne
i Stand til med større Kraft at optage Konkurrencen med Portugiserne
og med Englænderne, der i Aaret 1600 ogsaa havde dannet et Kompagni
til Handel paa Ostindien, arbejdedes ivrigt paa at faa alle de mindre ne
derlandske Kompagnier slaael sammen til el stort Kompagni under Gene
ralstaternes Kontrol. Det lykkedes ogsaa, især ved Oldenbarnevelds Hjælp,
og den 20. Maris 1602 udstedtes Oktrojen for «Vereenigde Ostindische
Compagnie«. I de følgende Aar tog den nederlandske Handel i Indien,
særlig i Bagindien, et stort Opsving, og Kompagniet kunde udbetale glim
rende Dividender til sine Aktionærer, enkelte Aar endog en 15 pCt. 1
Rygterne om de store Rigdomme, der vandtes ved denne Handel,
fandt hurtig Vej til andre Lande og opmuntrede til Efterlignelse. Danske
Søfolk, der paa nederlandske Skibe havde besøgt Indien, fortalte hjemme
om de store Skatte, der var at vinde. I Begyndelsen af det 11. Aarh.
havde desuden en hel Række nederlandske Købmænd og Haandværkere
efter den danske Konges Opfordring bosat sig i København, hvor de un
Ch. de Lannoy et Herm. v. der Linden, Histoire de 1’expansion colo
niale des peuples européens. Néerlande et Danemark. (Bruxelles 1911). S.
28—47. Handworterbuch der Staatswissenschaften (3. Ausg.) VI. 948—65.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
