Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 1618. 30.Marts. Nr. 19.
der de religiøse Stridigheder i Nederlandene mellem Arminianere og Goma
rister fandt et Fristed for deres religiøse Meninger, og disse Folk berettede
ogsaa om de fabelagtige Rigdomme, der var at vinde i Indien. Christian IV,
der interesserede sig i høj Grad for sine Landes kommercielle og industri
elle Fremgang og ikke med Urette er blevet kaldt den førsle fyrstelige Mer
kaniilist, var ogsaa ivrig betænkt paa at aabne nye Handelsveje for sine
Undersaatter. De gentagne Ekspedilioner, som Jens Munk for Kongens
Regning gjorde til Grønland, havde ikke olene til Hensigt igen at bringe
dette Land tilbage under den danske Krone, men ogsaa at finde Nord
vestpassagen og derigennem en nemmere Vej til Indien. Da der paa den
Tid ikke fandtes store Kapitaler hos Privatpersoner i Danmark, gik Kon
gens Bestræbelser i Overensstemmelse med Merkantilismens Grundsætnin
ger ad paa at skaffe den nødvendige Kapital til Veje ved Oprettelsen af
Kompagnier, eventuelt ved at drage udenlandsk Kapital ind i Landet, og
at gøre Handelen og Industrien tilslrækkelig indbringende ved Tildeling
af Monopoler. Hans Hovedraadgiver i økonomiske Spørgsmaal synes at
have været Dr. jur. Jonas Charisius, der fra 1598 til sin Død 1619 var
Sekretær i Tyske Kancelli og brugtes meget i diplomatiske Sendelser, sær
lig Ul Nederlandene og England. Han havde i sin Ungdom studeret
meget i Udlandet, deriblandt ogsaa i Nederlandene, og ved sine senere
hyppige Besøg her havde han faaet et levende Indtryk af, hvor stor
Blomstring Handel og Industri havde bragt dette Land.
Ideen til Oprettelsen af et dansk oslindisk Handelsselskab synes at
være udgaaet fra lo af de hollandske Købmænd, der havde bosat sig i
København, Jan de Willem, der tilhørte et stort Handelshus i Amsterdam,
og Herman Rosenkranz fra Rotterdam. Disse to henvendte sig, vistnok
i Slutningen af 1615, til Jonas Charisius for ved hans Anbefaling at faa
Christian IV til at deltage i Oprettelsen af et ostindisk Kompagni. Denne
Henvendelse førte dog ikke straks til noget, men de to Hollændere opgav
ikke Planen. De forhandlede om den med ftere andre kendte Handels
mænd i København, Thomas Lorck, Raadmand i København, Jakob Mik
kelsen, Tolder sammesteds, Peter Mikkelsen, Skibsbygger, fra Itzehoe, og
Claus Condevin, vislnok ogsaa en Hollænder, der havde nedsat sig i
København. Det lykkedes ogsaa tilsidst at vinde Christian IV for Planen,
og den 11. Marts 1616 konfirmerede denne i Antvorskov en Oktroj for
det ostindiske Kompagni, hvorved dette fik Monopol i 12 Aar paa Han
delen paa Ostindien, Kina og Japan 1. Christian IV tog Kompagniels
Skibe i sin Beskyttelse og skulde til Gengæld herfor efter den første Rejse
have 2000 Rosenobler (c. 60,000 Kr.) af Kompagniet og siden sædvanlig
Told efter hollandsk Tarif af de Varer, Kompagniet ind- og udførle.
Kompagniet indrettedes iøvrigt efter hollandsk Mønster. Del skulde sty
res af 9 Forvaltere (’» Bewindthebbere«), der hver skulde være Interessent
1 Sj. R. 16, 163 ff. Jvfr. Schlegel, Saml. z. dånisch. Geschichte, Miinz
kenntniss etc. I. 3. Stuck S. 145 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
