Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Nr. 19. 1618. 30.Marts.
i Kompagniet for mindst 3000 Rdlr. og skulde aflægge Ed til Kongen
paa at ville forvalte deres Stilling redeligt. Det mindste Beløb, hvorfor
nogen kunde blive Interessent i Kompagniet, var 150 Rdlr. Kompagniets
Skibe maatte værge sig mod fjendllig Magt og beholde de Erobringer,
de gjorde, dog skulde Kongen have en Tredjedel og Rigens Admiral en
Tiendedel af Nettogevinsten ved saadanne Erobringer.
Det var Meningen, at der allerede 1616 skulde have været sendt 2
Skibe til Indien, men det kneb med at skaffe Kompagniet den nødvendige
Aktiekapital. Kongen opfordrede paa det kraftigste de store Købmænd,
Adelen og Professorerne til at tegne Aktier; de kongelige Betjente, lige
som ogsaa ftere Byer, fik ligefrem Paabud derom. Det hjalp dog ikke
tilstrækkeligt. I 1617 maatte Kompagniets Bestyreise anmode Kongen
om et Laan paa 25,000 Rdlr. Christian IV vilde dog have Garanti for
Laanet, og man forhandlede frem og tilbage om det. Fra Kompagniets
Side gjordes det stærkt gældende, at man heller ikke, kverken i England
eller Nederlandene, havde kunnet undvære Stalssubvention. I Dec. 1611
gik Christian IV da ind paa ai forstrække Kompagniet med 16,000 Dir.
og i de følgende Aar ydede han det ogsaa betydelige Laan. I Hamborg
og i Holland skaffedes ogsaa en Del Penge, saa man i 1618 lilsidsl
havde en Aktiekapital paa godt 188,000 Rdlr. 1
Det synes, som om det først havde væretpaatænkt at lade Skibene sejle
til Koromandelkysten, hvor man gennem Nederlænderen Roland Crappé
havde Forbindelse med Fyrsten af Tanjore. Men disse Planer ændredes,
da der i Xov. 1611 kom en Gesandt fra Kejseren af Ceylon til Køben
havn for paa sin Herres Vegne at søge Hjælp mod Portugiserne. Derved
lededes Tankerne hen paa Ceylon, hvor Hollænderne endnu ikke havde
sat sig fasl. Denne ceylonske Gesandt, hvis Navn var Marchelis Bos
houwer, havde oprindellg været hollandsk Underkøbmand paa Koroman
delkysten og var af del hollandske Kompagni sendt til Ceylon for at
slutte en Handelstraklai med Kejseren. Det lykkedes ham ogsaa 1612 at
afslutte en saadan, og han traadle derefter i Kejseren af Cey Ions Tjeneste.
Han udmærkede sig i Kumpene mod Portugiserne og vandt snart stor
Indftydel.se hos Kejseren, der udnævnte ham til Prins af Migomme, Ge
hejmeraad og Admiral. Da Kejseren af Ceylons Magt imidlertid stadig
indskrænkedes mere og mere af Portugiserne, sendtes Boshouwer i 1615
til Europa for ai skaffe Kejseren Hjælp mod disse fra Nederlandene
eller andre Mag ter.
I Nederlandene vilde man dog ikke indlade sig paa dei ceylonske Fore
tagende, da man i Øjeblikket havde alle Kræfter nødig for at befæste del
nederlandske Herredømme paa de molukkiske Øer og paa Java. Boshou
wer har dog rimeligvis her hørt om det danske ostindiske Kompagni og
dets Planer, og han begav sig da i Forening med flere andre Hollændere
til Danmark for at prøve paa al finde Hjælp her. Den 7. Nov. 1611
J. A. Fridericia. Conduite de Christian IV en éeonomie politique. (Vid.
Selsk. Forhandl. 1896 S. 287 —325).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
