Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 1619. 12. Febr. Nr. 20.
ledning til store Vidtløftigheder. Derimod var han rede til at optræde
som Mægler og i alle Maader varetage Sverrigs Gavn 1. Senere foreslog
Christian IV ogsaa et Fredsmøde mellem Sverrig og Rusland i Rostock
11. Juni 1616, men Gustav Adolf afslog det, da der under Mægling af
England havde været forhandlet om et Fredsmøde ved Novgorod og han
først maatte se, hvad denne Forhandling førte til 2.
Da der senere, i 1616, kom Efterretning til Danmark om, at Kongen
af Polen paatænkte et stort Angreb paa Sverrig, henledte Christian IV
paa el Rigsraadsmøde i Maj Rigsraadets Opmærksomhed paa den Fare,
der vilde true Danmark-Norge, hvis Kongen af Polen igen skulde blive
Herre i Sverrig. Rigsraadet var enigt med Kongen i, at dette kunde
blive farligt, og man besluttede at tåge Sagen under nærmere Overvejelse,
saasnart man fik nærmere Underretning om Kongen af Polens Hensigter.
Da der senere hen paa Aaret, i Nov., kom en Gesandt fra Hertug Vil
helm af Kurland for at anmode Christian IV om Hjælp mod Kongen af
Polen, der havde berøvet ham hans Land, fik man af ham Meddelelse
om, at Kongen af Polen til næste Sommer eller muligvis endnu før vilde
angribe Sverrig. Christian IV forlangte da 1. Dec. en skriftlig Betænk
ning af Rigsraadet om, hvad der burde gøres 3. Rigsraadet svarede her
paa 3. Dec., at del i Henhold til Fredstraktaten vilde være det rigtigsle,
at Christian IV ved en paalidelig Person mundtlig meddelte Gustav Adolf,
hvad man havde erfaret, og raadede ham til at sikre sig Bistand fra
omkringliggende Fyrster og Stæder, da Polen sikkert vilde blive støttet
af de katholske Magter. Hvis Gustav Adolf skulde begære Hjælp af
Danmark, mente Rigsraadet, at man burde yde den mod en rimelig
Forsikring’1. Christian IV var dog ikke siet saa imødekommende stemt
mod Sverrig. Han mente ikke, at det var nødvendigt at advare Gustav
Adolf. Sverrig skulde nok blive nødt til baade seiv al klage sin Nød og
bede om Hjælp, og der skulde ogsaa nok blive sørget for, at denne ikke
skulde blive ydet for intet6.
Da Gustav Adolf omtrent samtidig anmodede Christian IV om at
lade nogle Skibe og Krigsfolk, som Gustav Adolf havde ladet udruste og
hverve i Nederlandene, passere gennem Sundet, gav Christian IV nok
Tilladelse hertil, men da Gustav Adolf i nye Skrivelser af 15. Jan. 1617
anmodede Christian IV om at lade Oberst Niels Stiemskiold, der nu
sendtes over for at føre Skibene og Krigsfolket til Sverrig, passere
uhindret igennem, men lade en 20 Orlogsskibe, som Kong Sigismund af
Polen skulde have ladet udruste i Dunkirchen, arrestere i Sundet, med
delte Christian IV 15. Febr. 1611 Gustav Adolf at han nok vilde være
1 Gust. Ad.’s Kreditiv f. J. Skytte 23/2 1615; Chr. IVs Resol. til J. S. M/a
1615. (Sv. Acta III. 253 ff.). 2 Chr. IV. t. Gust. Ad. "/« 1615; G. A. t. Chr.
IV 3/e 1615. (Sv. Acta III. 257, 259). 8 Chr. IVs egenh. Breve I. 107 f.
4 Erslev, Rigsraadets og Stændermødernes Hist. I. 226 f. 5 Chr. IVs egenh.
Breve I. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
