Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Nr. 20. 1619. 12. Febr.
tilbøjelig til al hjælpe Sverrig mod Polen, men da Danmark derved vilde
komme i aaben Krig med Polen, hvilket vilde volde store Bekostninger,
maalte der først finde Forhandlinger Sted om Belingelserne for Hjælpen,
og Danmark maatte have Forsikring for den store Bekostning, det maatte
sætte sig i 1. Gustav Adolf, der Uge i Febr. 1617 havde faaet Fred med
Rusland i Stolbova, var nu ikke saa ivrig efter at faa en Forhandling i
Gang med Danmark, da han havde en stærk Mistanke om, at den For
sikring, der skulde gives, var en endelig Afstaaelse af Elfsborg med det
omliggende Land. Samtidig med al han 2. Maj 1617 meddelte Christian
IV Afslutningen af Freden med Rusland og lakkede for Tilbuddet om
Hjælp, udbad han sig »for at vinde J7d« en skriftlig Meddelelse om,
hvorvidt Christian IV vilde afslutte et Forbund i al Almindelighed med
ham eller kun var villig til at hjælpe Sverrig, hvis det blev angrebet af
Polen og begærede Hjælp, og hvilken Forsikring Christian IV i saa Fald
begærede*. Herpaa svarede Christian IV kun, at nåar Gustav Adolf
sendte Gesandler med tilstrækkelig Fuldmagt til at forhandle, vilde han
ogsaa lade sine Gesandter møde og indgaa paa begge Punkter i Overens
stemmelse med de tidligere Traktater mellem Rigerne. Da Gustav Adolf
gerne vilde have Sagen fremskyndet, kunde et Møde holdes i Knærød 8.
Herpaa svaredes der foreløbig siet ikke fra svensk Side, da Gustav Adolf
først vilde høre, hvad Generalstaterne mente om Sagen. I August 1617
sendtes Johan Skylte til Holland for fortroligt at erfare Generalstaternes
Mening om det fra dansk Side fremsatte Tilbud om et Forbund. Han
skulde fremhæve, at Gustav Adolf nærede store Betænkeligheder ved det
tilbudte Forbund paa Grund af Fordringen om Forsikring for Krigsom
kostningerne, hvorved sikkert lilsigtedes at skaffe Danmark Elfsborg til
evig Besiddelse, men paa den anden Side ogsaa fandt det betænkeligt at
sløde den danske Konge ved et Afslag og maaske derved bevæge ham
til at slutte sig til Polen. Generalstaterne raadede Johan Skytte til, at
han først skulde begive sig Ul Kongen af Storbrittannien og foreslaa
denne et Generalforbund mellem Storbrittannien, Sverrig, Danmark og
andre evangeliske Fyrster, reltel mod Paven og Kongerne af Spanien og
Polen. Kunde man formåa Kong Jakob Ul af egen Drift at skrive Ul
Kongen af Danmark herom, vilde det sikkert have stor Virkning. Til et
saadant Forbund kunde Generalstaterne siden saa meget des lettere slutte
sig, som de i Forvejen havde Forbund med Kongen af Storbrittanien og
flere tyske Fyrster. Vilde Kongen af Danmark, som de frygtede, ikke
indlade sig paa et saadant Forbund, kunde Gustav Adolf nok forhandle
med ham om et Specialforbund mod Kongen af Polen, men maatte paa
ingen Maade gaa ind paa Krigsomkostningernes Erstatning eller paa at
stille Sikkeihed derfor; saa maatte han hellere høftigt afslaa Forbundet.
1G. A. til Chr. IV 27n 1616, 15/i 1617. (Sv. Acta III. 282, 287, 289). Chr.
IV t. G. A. 26/i2 1616, "/» 1617. (Sv. Acta III. 283, 289). 2 Sv. Acta III. 290.
3 Chr. IV t. G. A. 28/s 1617. (Sv. Acta III. 293).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
