Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 1621. 29. April. Nr. 24.
Retten tit at drive Hvalfangsl under Spitsbergen (Grønland). Med Hen
syn til Forbuddet henviste Anders Sinklar til de gamle Traktater, hvori
det indeholdtes. Men seiv om der ikke havde været saadanne ætdre
Forbad, var den danske Konge dog fuldt berettiget til som højeste Øvrig
hed i Norge og tilhørende Lande at udstede et saadant Forbad. De En
gelske gjorde herimod gældende, at de gamle Traktater snarere talte
imod end for Forbuddet. I de celdste Traktater fandtes Forbuddet, men
i Forbundet 14-90 mellem Kongerne Hans og Henrik VII tillodes det Eng
lænderne at drive Handel og Fiskeri paa Island, og man maatte rette
sig efter det sidste Forbund. Nåar en Konge en Gang havde givet et
Privilegium, kunde han ikke tåge det tilbage, nåar han lystede. Anders
Sinklar gjorde herimod gældende, at de Engelskes Privilegier paa Island
kun var givne paa visse Betingelser, og dem havde Englænderne ikke
overholdt; desuden havde de aldrig søgt nogen Konfirmation paa Privi
legierne. Englænderne erklærede dog, at de ikke kunde gaa ind paa det i
Artikel 13 indeholdte Forbud, da deres Handlende havde saa store Inter
esser paa disse Steder. Med Hensgn til Hvalfangsten under Spitsbergen
kunde de engelske Kommissærer ikke give nogen Besked, førend de havde
talt med Direktørerne for Moskvakompagniet.
Da Anders Sinklar ikke kunde blive enig med de engelske Kommis
særer om disse to Punkter, henvendte han sig 17. April til Kong Jakob I
seiv og gjorde med Hensyn til de forbudte Havne opmærksom paa, at
da Kong Christian IV i sin Tid forbod fremmede Undersaatter at drive
Hvalfangst under Norge, Island, Færøerne og Grønland (Spitsbergen),
havde Kong Jakob kun protesteret for Grønlands Vedkommende, som
han mente at have nogen Ret til, men anerkendt Forbuddets Berettigelse
for de andre Landes Vedkommende. Med Hensyn til Reiten Ul at drive
Hvalfangst under Spitsbergen foreslog Anders Sinklar, at dette Punkt,
ligesom Spørgsmaalet om Orknøernes Indløsning, skulde staa uafgjort
hen i de to Kongers Levetid, saaledes at begge Kongers Undersaatter i
den Tid uhindret skulde have Ret til at drive Hvalfangst. Kong Jakob
erklærede hertil, at han i og for sig ikke havde noget imod denne Ord
ning, men da der ved Spitsbergen var tilføjet hans Undersaatter stor
Skade af de fremmede Nationer, maatte han se at holde disse borte for
at beskytte sine egne Undersaatter. Hvis de fremmede Nationer nu fik
at vide, at de Danske sejlede til Spitsbergen og drev Hvalfangst, vilde de
ogsaa kræve Ret til at gøre det. Han vilde derfor gerne have de Danske
til i alt Fald foreløbig ikke at drive Hvalfangst ved Spitsbergen, for at
hans egne Undersaatter igen kunde fatte noget Mod. Fr. Gunther mente
markiam, Feroam, Wespenoam et alias, cum ipsi regis Daniæ subditi libertate
in Norlandiam navigandi minime gaudeant et præterea utrorumque regum
prædecessores in superioribus foederibus fateantur fore hoc contra honorem re
gium, leges et libertates Norvegiæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
