Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
1621.4./l4.Maj.
Nr. 25.
des mellem Sverrig og Generalstaterne. Sverrig sluttede sig herved til
Alliancen mellem Generalstaterne og Lybæk. Forbundet var ligesom det
lybsk-nederlandske rent defensivt, Ul Forsvar for Handelens Frihed i
Østersøen og Nordsøen, og skulde ligesaa lidt som dette være præjudicer
ligt for Sverrigs Rettigheder i Østersøen, en Passus, der var reltet mod
Danmark og ’ dets Fordringer paa dominium maris Balthici. Endelig
udvidedes den lybsk-nederlandske Traktat den 13. Juni 1616 til at om
fatte hele Hanseforbundet 1.
Seiv om Danmark ikke udtrykkelig var nævnt i disse Forbund, var
det dog klart baade for Christian IV og del danske Rigsraad, at de væ
sentlig var rettede mod dette Rige, og at der for Fremtiden maatte reg
nes med en nærmest uvenlig Holdning fra Generalstalernes Side, nåar
den danske Politik kom i Strid med den svenske og hanseatiske. Paa
forskellige Punkter fik Christian IV ogsaa dette at mærke ide følgende
Aar, og hans i Forvejen stærke monarkiske Uvilje og Foragt for Byre
publikkerne og den demokratiske Republik i Nederlandene blev derved
yderligere forøget. Det syntes en Tid, som om han vilde søge en Mod
vægt mod den nederlandsk-svensk-lybske Alliance ien Tilnærmelse til de
katholske Magter. Han søgte at holde sig gode Venner med Kejseren, og
mellem ham og Spanien fandt der livlige Forhandlinger Sted. Ogsaa
Polen søgte i 1617 at vinde Christian IVs Hjælp mod Sverrig ved al til
byde Elfsborgs Afstaaelse til Danmark. Der kunde dog ikke, af religiøse
Grunde, for Alvor være Tale om, at Christian IV kunde slutte sig til de
katholske Magter, og en saadan Politik mødte ogsaa en stærk Modstand
hos Rigsraadet, der stadig hævdede, at man fremfor alt burde se at
komme i et godt Forhold til Nederlandene og derved bryde Brodden af
den mod Danmark rettede Alliance. I Oktober 1617 hovde Rigsraadet
i Anledning af de polske Tilbud stærkt tilraadet dette (se ovfr. S. 34-2),
og andre Forhold bidrog ogsaa til at faa Christian IV til at slutte sig
til denne Politik.
Da der efter Kalmarkrigen næppe mere kunde haabes paa Virke
liggørelsen af danske Erobringsplaner mod Sverrig, havde Christian IV
vendt sin Opmærksomhed mod Syd for at søge Udvidelse for sin Magi i
Nordtyskland og begyndt et omfattende Arbejde for at skaffe sine Sønner
Frederik og Ulrik saa mange af de nordtyske Stifter som muligt. 11616
forsøgte han i Halberstadt og Osnabruck Stifter, dog uden Held, og
samme Aar begyndte han paa Hovedværket, at faa sin næstældste Søn
Frederik valgt til Koadjutor i Bremen og Verden Stifter. Det var vel
nok overvejende rent dynastisk Familieinteresse, der ledede Christian IV
ved disse Bestræbelser, men han saa ogsaa særdeles godt den store For
1 Ernst Wiese, Die Politik der Niederlånder wåhrend des Kalmarkrieges
(1811—13) und ihr Biindnis mit Schweden (1614) und den Hansestådten 1616.
S. 76—79, 96, 128—43.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
