Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
1621.4./H.Maj. Nr. 25
del, som særlig Sønnens Valg til Ærkebiskop i Bremen kunde bringe
ham seiv som dansk Konge ved al skaffe ham Herredømmet over Elbens
og Weserens Mandinger. Disse Planer maatte dog nødvendigvis støde paa
slærk Modstand. For det første fra de katholske Magters Side da den
katholske Reaktions -Planer netop gik ad paa atter at bringe de sekula
riserede Stifter tilbage under den katholske Kirkes Overhøjhed. Men Chri
stian IV kom ogsaa ved sine Bestræbelser i Modscelning til flere afsine fyrste
lige Trosfæller i Nordtyskland, hvis Politik ligesom hans gik ud paa at
bringe disse Bispedømmer i deres Families Besiddelse. Saaledes mødte
han i Bremen en bestemt Modstand fra det gottorpske Fyrstehusa Side
da det betragtede Ærkebispedømmet Bremen nærmest som et gottorpsk
Sekundogenilur; den daværende Ærkebiskop Hertug Johan Frederik af
Gottorp havde ogsaa forpligtet sig til at skaffe sin Brodersøn, Hertug
Adolf, en yngre Broder til den regerende Hertug Frederik III valgt
Ligesaa vakte Christian IVs Planer stor Uro i Hansestæderne, særlig i
Bremen og Hamborg, paa Grund af Faren for Elben og Weseren.
Der var altsaa Modstand nok at overvinde, og det betænkelige var,
at denne Modstand underhaanden sløttedes af Sverrig og Generalsla
terne, særlig disse sidste saa med stor Betænkelighed paa Christian IVs
Bestræbelser for at vinde Herredømmet over Weseren og Elben. Sver
rig var dog i Øjeblikket saa optaget paa andre Kanter, at der næppe
kunde ventes nogen synderlig Modstand fra dets Side, men Generalsta
lernes Modstand vilde let kunne tilinteigøre Christian IVs Planer i Bre
men, og det var derfor af største Vigtighed at vinde dem for Prins Fre
deriks Valg eller i alt Fald faa dem til ikke at modarbejde det. Ogsaa
af andre Grunde kunde det være ønskeligt at komme i et bedre Forhold
til Generalslaterne., Christian IV stod da Uge i Begreb med at aabne
Handelsforbindelser med Ostindien (se ovfr. S. 321 ff.), og det var i saa
Henseende af ikke ringe Betydning at faa Nederlænderne til at stille sig
venhgt overfor det danske Kompagnis Skibe, nåar de kom til Ostindien,
og faa dem til at overlade det danske Kompagni Styrmænd og andre
Søfolk, der kendte Vejen til Ostindien.
Rigsraadets Opfordring til Christian IV om at arbejde paa at faa
et bedre Forhold til Generalslaterne i Stand blev derfor straks imøde
kommet af denne. I Jan. 1618 sendtes Dr. Jonas Charisius, der fra tid
hgere Tid havde gode Forbindelser i Nederlandene, til dette Land for at
sondere Stemningen mod Danmark og arbejde for en Tilnærmelse mel
lem de to Lande. Han var Overbringer af tre Skrivelser fra Christian
IV til Generalstaterne, hvori disse opfordredes til at vise de danske Skibe,
der kom til Ostindien, den samme Velvilje, som de nederlandske Køb
mænd og Skibe hidtil havde fandet og fremdeles vilde finde i Kongens
Riger, og til at tåge Spørgsmaalet om Koadjutorvalget i Bremen under
nøje Overvejelse og erklære sig til Kongen om, hvad de i paakommende
Tilfælde vilde gøre. Christian IV havde faael sikker Underretning om,
at Paven gjorde sig store Anstrængelser for igen at faa Bremen erke
stift under sin Lydighed og havde formaaet flere store Potentater til al
støtte sig. Da del vilde være meget skadeligt for Christian IV, om en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
