Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
1621.4./U.Maj. Nr. 25
opsætte nogle Arlikler til en eventuel Traktat med Generalstateme efter
som disse ønskede de i 1618 afbrudte Forhandlinger genoptagne, ’og til
en Traktat med England, afgav Rigsraadet 28. Aug. en udførlig Betænk
ning om disse to Traktater og ogsaa om Ønskeligheden af andre For
band. Ligesom til den engelske Traktat (jvfr. ovfr. S. 373 f.) opsatte det
ogsaa Udkast 1 til en Traktat mellem Generalstateme og Danmark-Norge.
Det varede heller ikke længe, inden Sporgsmaalet om Understøttelse
til Bøhmen og Unionen og Forband med England og Generalstateme
igen blev forelagt Rigsraadet. De Evangeliskes Stilling i Tyskland var
hurtig bleven meget prekær. I Aug. 1620 var den spanske Hærfører
Spmola med en spansk-nederlandsk Hær gaaet over Rhinen, og i Sept.
1620 tog han Vinterkvarter i den karpfalziske Stad Oppenheim, hvorfra
han truede Pfalz og Unionens Hær, der stod ved Worms. I Slaget paa
dei hvide Bjærg 8. Nov. 1620 brød endelig Kurfyrsi Frederik af Pfalz’s
bøhmiske Kongerige fuldstændig sammen. I Dec. 1620 mødte atter Af
sendinge fra Kongen af Bøhmen og Unionen hos Christian IV for at bede
om Hjælp. Man var dog i Danmark stadig Uge utilbøjelig til at indlade
sig paa en saadan Understøtlelse. I det Svar, der 18. Dec. gaves Kongen
af Bøhmens Gesandt Hertug Joachim Ernst af Slesvig-Holsten 2, som
havde anmodet om Hjælp med Krigsfolk og Penge og om en Forhøjelse
af den Sum, som Christian IV tidligere havde lovet, afsloges Hjælpen
med Krigsfolk, da den formentlig, hvis man antog Kongens Mægling,
vilde blive unødvendig. Pengehjælpen afsloges ogsaa og Kongen udtalte,
at han ikke mindedes nogensinde at have lovet nogen Pengehjælp 3. Ikke
stort bedre gik det Unionens Gesandt, den hessiske Marskal Didrich von
Werder. Han havde paa Unionens Vegne opfordret Christian IV til al
støtte Unionens Angreb paa de gejstlige Fyrster og Katholikeme i Syd
tyskland ved et Angreb i Forening med Hertugeme af Brunsvig-Lyne
borg og Generalstateme paa de gejstlige Stifter i den westfalske Kreds,
som Christian IV saa maatte erobre til sit Bedste. Vilde Christian IV
ikke indlade sig herpaa, anmodedes han om at understøtte Unionen med
Tropper eller i alt Fald med et Pengelaan 4. Christian IV svarede afslaa
ende paa begge disse Begæringer. Angribe den westfalske Kreds kunde
han ikke godt, da den ikke havde gjort ham noget. Da hans Lande
ikke grænsede op til den, havde han ingen Gennemgang til den og
kunde heller ikke naa den ad Søvejen. Hvis han vilde angribe den,
maatte han bemægtige sig nogle mellemliggende Pladser, men vilde saa
1 Erslev, anf. St. I. 302 ff. 2 Hert. Joachim Ernst kom til Frederiks
borg "12 og havde Avdiens næste Dag. Didr. Werder kom til Frederiksborg
lb/i2 og havde Avdiens næste Dag. Den 20. Dec. drog de begge bort. (Chr. IVs
Skrivekal. i Nyerup, Mag. for Reise-Iagttag. IV. 506 f.). 3 Christian IVs Re
sol. til Hert. Joach. Ernst 18/i2. (Tyske Kane. I. A. Urtheile und Bescheide
1600 — 1624). 4D. v. Werders Memorial 19/is 1620.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
