Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
1621.4./l4.Maj.
Nr. 25.
Ordene: »d/e Sijne Mat. in sijne rijcken, lauden, ondersaten ofte oock de
heren Staten General in heure provincien, landen ofte ondersaten open
baer oorlogh sollen Endelig skålde der indsætles en helt ny
Artikel om den Hjælp,som begge Parter skålde yde hinanden: I Tilfælde
af, at Generalstaterne blev nodt til at fere en Krig for at forsvare deres
Land, skulde Christian IV understøtte dem med 75,000 Gl. huer Maaned;
blev Christian IV angrebet, skulde Generalstaterne understøtte ham med
50,000 Gl, alt at regne fra den Dag af, da Krigen virkelig paaførtes den
angrebnes Land. Den saaledes ydede Hjælp skulde ikke siden betales
tilbage. Blev endnu større Hjælp nødvendig, skulde den ganske vist og
saa ydes, men denne ekstraordinære Hjælp skulde betales tilbage efter
Krigens Slutning. — Nogle af Stæderne i Holland og Zeeland og nogle
private Personer, der drev Handel i Hansestæderne og i Sverrig og stod
i venskabelig Forbindelse med disse, søgte ogsaa at lægge Hindringer i
Vejen for Forhandlingerne. Særlig angreb de den til § 6 angaaende fri
Handel og Vandel gjorte Tilføjelse om, at der skulde svares sædvanlig
Eettighed paa begge Sider og al Landslove og Forordninger skulde være
ukrænkede; thi herefter kunde Christian IV siden paalægge saa høj Told,
han vilde, og udstede andre besværlige Forordninger, som kunde blive
dem til Skade. De forlangte derfor indsat den tidligere nævnte Bestem
melse om, at de gamle Traktater om Handel skulde blive ved Magi, og
at Ordene: sædvanlige Rettighed skulde erstattes med: behoorlige
gerechticheit.
Jakob Ulfeldt erklærede dog bestemt, at han kun havde Fuldmagt
til at gaa ind paa de af ham overgivne Artikler, og forlangte Resolution
herpaa. Først den 4. Maj naaede man til Enighed om en Traktat (B).
Jakob Ulfeldt gik ind paa den Ul § 4 foreslaaede Tilføjelse. I § 5 ind
sattes den fra dansk Side begærede Passus om, at de af Generalstaterne
med Kongens Naboer sluttede Forbund i 1613 og følgende Aar ikke
skulde komme Kongen af Danmark eller den danske Krone til Skade
paa deres Reltigheder, Højheder og Regalier i Østersøen, det baltiske Hav
eller Nordsøen, men der tilføjedes rigtignok, vistnok for at Generalsta
terne dermed kunde berolige Hansestæderne, samtidig en helt ny Para
graf (1) om, at denne Traktat ikke skulde ophæve eller præjudicere de
af begge Parter tidligere med andre Magter sluttede Traktater. Angaaende
den Hjælp begge Magter skulde yde hinanden, kunde man ikke naa til
Enighed. Til Forhandling herom skulde der siden holdes et Møde, for
hvilket Kongen skulde bestemme Tid og Sted. Paa deile Møde skulde der
ogsaa forhandles om de Hovne, hvori Generalstaternes Undersaatter ikke
maatie handle, og om Sejladsen og Handelen i Ost- og Veslindien. Om
disse to Spørgsmaal havde der fundet Drøftelse Sted, uden at man dog
var naaet til noget Resultat 1 .
1 Relationer fra Jak. Ulfeldt is/s, 9U, 26A 1621. Jvfr. J. P. Arend, Algem
Geschiedenis des Vaderlands III. 3, S. 603—09.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
