Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
1621.4./l4.Maj. Nr. 25.
Traktaten blev, saa vidt ses, aldrig ralificeret fra dansk Side. Da
Jakob Vlfeldt kom hjem til Danmark, var den politiske Situation væsentlig
forandret, og det var allerede nu ganske klart, at der foreløbig ikke blev
noget af Christian IVs Deltagelse i Krigen i Tyskland mod Kejseren og
den katholske Liga. Der havde aldrig været nogen stor Iver herfor i
Danmark, særlig havde Rigsraadet været meget betænkelig derved, og
seiv om Christian IV virkelig en Tid har næret alvorlige Tanker om at
gribe til Vaaben til Forsvar for den evangeliske Sag i Tyskland, saaledes
som hans Proposilion til Rigsraadet 21. Jan. 1621 og hans Udtalelser til
Robert Anstruther paa Mødel i Segeberg 1 synes at tyde paa, svandt saa
danne Planer dog hurtigt Den af den nederlandske Gesandt Vosbergen
foreslaaede Fyrstekongres blev nærmest en Skuffelse. Den 9. Jan. 1621 2
havde Christian IV anmodet Hertugerne Adolf Frederik og Hans Albrekt
af Meklenborg, Hertug August af Sachsen-Lauenborg, Hertug Christian
af Brunsvig-Lyneborg, Hertug Frederik Ulrik af Wolfenbuttel og Hertug
Frederik III af Gottorp om at mode personlig i Segeberg den 1. Maris
for ai raadslaa med ham om, hvad man skulde gøre i Anledning af de
truende Forhold i Tyskland, da det vilde være vanskeligt uden forud
gaaende Drøftelse at komme til nogen bestemt Resolution paa Kreds
dagen. Af de indbudte mødte dog kun Hertugerne Christian og Frederik
Ulrik af det brunsvig-lyneborgske Hus og Hertug August af Sachsen-
Lauenborg &. Man blev enig om, at Christian IV skulde sende et Gesandt
skab til Kejseren for at opfordre denne til at aflakke sine Hære, opløse
Ligaen, holde op med alle Fjendtligheder, kassere den den 22. Jan. ud~
stedte Aktserklæring over Kurfyrst Frederik af Pfalz, genindsætte denne i
Pfalz og tilstaa Bøhmen fri Religionsevelse. Ligeledes afsendtes i Kon
gens og Hertugerne af Brunsvig-Lyneborgs Navn en Skrivelse til Spinola,
hvori han opfordredes til ikke at angribe Pfalz og til at bruge en mil
dere Fremgangsmaade mod Tysklands Indbyggere. Intet af disse Skridt
førte dog til noget Resultat. Kejseren afviste bestemt de danske For
dringer\ Da man naturligvis maatte regne med en Afvisning, havde
man i Segeberg for det Tilfælde, at Henvendelsen til Kejseren ikke førte
til noget, overvejet Opstillingen af en stærk Hær paa en 30,000 Mand,
hvortil Danmark, England, Generalstateme, den nedersachsiske Kreds og
eventuelt Sverrig skulde bidrage6. Men dette gjordes afhængig af, om
England virkelig vilde hjælpe, og om Unionen, der jo var mest truet,
1 Schybergson, Underhandl. om en evang. allians 1624—25 S. 12 f. B Ausl.
Reg. 1620—21 S. 262 ff. 3 Goll, Der Convent zu Segeberg (Abhandl. der
bohm. Gesellsch. d. Wissensch. 6. Folge VIII). Schlegel, Saml. II. 1. Stuck S.
48 f. 4 Instruks for Henrik Rantzau og Julius v. Wietersheim 5/s (oprindelig
opsat 18/s) (Kejseren A); Relation fra disse 4A 1621 (Kejseren B). 6 Christian
IV havde 8. Febr. meldt Gustav Adolf, at der skulde holdes et Møde i Sege
berg, og forespurgt, om han vilde deltage i Underholdelsen af en Hær i Tysk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
