Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
1621.4./H.Maj.
Nr. 25.
med Kraft vilde sætte sig til Modværge mod Spinola; og begge disse to
Magter svigtede fuldstændig.
Under Modet i Segeberg var Robert Anstruther kommen til Christian
IV, men rigtignok ikke for at tilbyde Englands Hjælp; han skålde tværl
imod anmode Christian IV om et nyt Laan paa 100,000 Dir. 1 Da Chri
stian IV forestillede ham, at man nu var gaaet for vidt til, al Ord alene
kunde hjælpe, og at man nu maatte være forberedt paa Kamp, hvorfor
han vilde vide, med hvor stor Styrke England vilde hjælpe ham, kunde
Anstruther kun svare, at han ikke havde nogen Instruks herom. Frede
lig Forhandling vilde nok føre til Maalet, nåar kun Pfalzgrev Frederik
vilde rette sig efter Kong Jakobs Anvisninger. Det havde en kort Tid
set ud, som om Jakob I vilde slaa ind paa en mere kraftig Politik og
med Vaabenmagt forsvare sin Svigersøns Sag. Et Parlament blev sam
menkaldt til den 9. Febr. 1621 og bevilgede straks Subsidier til et Belob
af 160,000 Pd. Der viste sig ogsaa i England en stærk Stemning for en
virksom Undersløttelse af Pfalz. Under Paavirkning af den spanske Ge
sandt, der stadig lokkede Jakob I med Udsigten til et Giftermaal mellem
Prinsen af Wales og den spanske Konges Datter, opgav Jakob I dog
snart sine krigerske Planer. I Marts sendte han en af sine dygtigste Di
plomater John Digby til Fastlandet for at mægle mellem Kejseren og
Pfalzgreven og mellem Kejseren og Unionen; særlig skulde han se at faa
en Vaabenstilstand i Stand. Vilde Pfalzgreven ikke gaa ind paa en saa
dan, vilde Kong Jakob overlade ham til hans Skæbne. Der opstod ogsaa
snart Strid mellem Kong Jakob og Parlamentet. Dette blev prorogeret
og dermed var foreløbig al Udsigt til Hjælp fra Englands Side forbi.
Samtidig var Unionen brudt fuldstændig sammen. Paa et Møde i
Worms i Dec. 1620 havde man vedtaget, at der 7. Febr. 1621 skulde
holdes et stort Unionsmøde i Heilbronn, hvoriil tillige Kurbrandenborg,
den nedersachsiske Kreds’s Stænder, Danmark, Generalstateme og Eng
land skulde indbydes. Her skulde der dannes et stort Forbund til For
svar for Pfalz. Paa Mødet mødte dog kun Unionens egne Medlemmer, og
ingensteds fra fik man Løfte om Hjælp; alle vilde først se, hvad Unionen
seiv vilde gøre. Yderst nedslaaende virkede det ogsaa, at Kejseren den 22.
Jan. erklærede Kurfyrst Frederik af Pfalz i Rigets Akt; alle, der nu under
støttede ham, vilde derved seiv falde i Rigets Akt. Opløsningstendenserne
land til Forsvar for de evangeliske Fyrster og Stænder i Tyskland. Gustav
Adolf svarede 22. Febr., at han foreløbig ikke kunde give noget kategorisk
Svar, da han nu lige stod i Fredsforhandling med Polen. Fik han Fred med
dette Land og anmodede de Evangeliske i Tyskland om Hjælp, vilde han, saa
fremt han fik den fornødne Sikkerhed, tåge en Bestemmelse, der stemmede
med hans Rigers Tarv. (Sv. Acta IV. 70, 72). Et Svar, der som Christian IV
udtalte, som sædvanlig var hverken ja eller nej. * Den 2. April 1621 fik
Anstruther ogsaa de 100,000 Dir. (Schlegel, Saml. II. 1. St. S. 52).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
