Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 1621. 8. Juli. Nr. 26.
saakaldte Gammerdeich, cendret Elbens Løb saaledes, at Hertugerne af
Brunsvig-Lyneborgs Marsklande blev ødelagte ved Oversvømning og Til
sanding. Den 18. Sept. 14-88 havde Hertug Henrik den yngre af Bruns
vig-Lyneborg udvirket et kejserligt Mandat, hvorved det paabødes de to
Byer at nedrive Dæmningen og erstatte den foraarsagede Skade. Byerne
appeilerede dog Sagen, og Striden trak ud i hele det 16. Aarhundrede.
Endelig den 19. April 1619 fældede Rigskammerretten en Dom i Sagen,
hvorved det paabødes Hamborg at nedrive Dæmningen og ikke hindre
den fri Skibsfart paa Elben. Hertug Christian af Brunsvig-Lyneborg
meddelte derefter Byen Hamborg, at han nu vilde drive Sagen igennem,
og da Byen erklærede, at den ikke kunde slaa sig til Ro med Rigskam
merrettens Kendelse, men vilde sege denne omstedt, og endelig udvirkede
et kejserligt Inhibitorium mod Dommens Eksekution, gik den lyneborgske
Hertug og Hertug Frederik Ulrik af Wolfenbuttel over til ai anvende
Magi. Den 23. Febr. 1620 gik deres Tropper over Elben, såtte sig i Be
siddelse af Vierlandene og gennemsiak Gammerdeich 1.
I Hamborg var man overbevist om, at Kong Christian IV var den
egentlige Anstifter heraf. Dette var dog ikke rigtigt. Da Hertug Chri
stian den 13. Maris forespurgte, om Christian IV vilde understøtte ham,
hvis Hamborg paa Grund af Gennemstikningen af Diget skulde angribe
hans Tropper, svarede Kongen, at han nok var villig til at understøtte
Hertugen i alle billige Sager, nåar han først raadførte sig med ham,
men her var Hertugen gaaet egenmægtig frem, havde uformodet angre
bet Folk, der ikke havde noget med Striden at gøre, og behandlet dem
grusomt. Kongen var ogsaa meget misfornøjet med, at Hertugen den 17.
Febr. havde skrevet til Generalstaterne om al faa sin Broder Hertug Fre
derik befordret til Koadjutor i Bremen til Præjudice for Kongens Søn
Frederik og i denne Skrivelse ogsaa udtalt sig om Elbstrømmen, der var
ei holstensk Regale. Det var der saa meget mindre Grund til, som Kon
gen altid havde bestræbt sig for, at Handelen paa Elben kunde være fri 2.
Hertug Christian kunde dog regne paa Christian IV’s Støtte, i alt
Fald indirekte, medens den gottorpske Regering var tilbøjelig lit at un
derstøtte Hamborg. Allerede i Begyndelsen af Aaret havde Hertugen af
Gottorp i Anledning af Kongens Planer om at sende Orlogsskibe til Elben
for at hævde Huset Holstens Højhedsret sendt Kongen en Betænkning,
hvori han under Henvisning til de farlige Forhold i Evropa fraraadede
atforetage sig noget mod Hamborg, skønt han ligesaa lidt som Kongen var
til Sinds at opgive sin Højhedsret over Hamborg og Elben. Hamborg havde
nu saa længe været i Besiddelse af Reiten til at udlægge Tønder paa Elben
og kræve Afgift derfor, og hvis man greb til Krigsforholdsregler mod
Byen, kunde man befrygte, at andre blandede sig deri, uden at man i
1 Fleischfresser, anf. St. S. 10 f.
1620 (Ausl. Reg. 1620—21 S. 58).
2 Chr. IV t. Hert. Chr. af Br.-L. "/«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
