Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
1621. 8. Juli.
Nr. 26.
nogen Maade kunde stole paa Huset Luneborg. Man burde først for
handle med Stænderne i Hertugdømmerne om Sagen, lade Arkwerne
undersøge for at kunne bevise, hvad Ret man havde, og derefter skrive
til Hamborg. Kongen sendte i den Anledning et Gesandtskab til Her
tugen af Gottorp for fortroligl at forhandle med ham og Ægidius v. der
Lancken og de adelige Raader om Sagen. Kongen mente, at Lynebor
gerne nu var gaaet saa vidt, at man nok kunde stole paa dem, i ali Fald
kæmpede de nu ogsaa for Elbstrømmens Frihed, og man vilde sikkert
lettere kunne komme til Rette med dem end med Hamborgerne. Det var
dog ikke Kongens Mening at ville gaa frem mod Hamborg med Magt,
saalænge der var Haab om at naa noget med det gode. Gesandterne
skulde ’ se at faa Hertugens Mening at vide, ogsaa om Hyldingsspørgs
maalet, da del jo var af Betydning for deres Efterkommere, og de skulde
indtrængende raade Hertugen til at afholde sig fra alt udenlandsk Ven
skab og Korrespondens og, næst Gud, forlade sig paa Unionen og det
Venskab, der var mellem Riget og Fyrstendømmerne. Denne Forbin
delse sikrede begge Parter, og der var jo heller ingen Stridigheder mel
lem dem. Iøvrigt var Kongen enig med Hertugen om en Vndersøgelse af
Arkwerne og en Henvendelse til Hamborg om at afstaa fra sine Overgreb 1.
De lyneborgske Troppers Indfald var snart blevet vist tilbage. Ly
bæk, der først syntes at ville svigte Hamborg, stillede sig siden bestemt
paa Hamborgs Side, da det rygledes, at Kong Christian IY ruslede sig.
En forenet lybsk-hamborgsk Styrke tvang 24. Marts Lyneborgerne til at
rømme Vterlandene og truede med et Indfald i Hertugdømmet Lyneborg.
I Gottorp havde man allerede hvervet en Del Tropper, som man vilde
sende til Hjælp for Hamborg, men da Christian IV, der seiv var kom
men over til Hertugdømmerne, 10. April skrev til Hamborg om ikke at
gaa angrebsvis til Værks, men lade Striden afgøre ad Rettens Yej, og
indtog en noget truende Holdning, opgav Hamborg at føre Kampen vi
dere~. Baade Kongen og Generalstaterne tilbod deres Mægling i den
lyneborgske Strid 3, og den 25. Juli sluttedes denne ved et Forlig i
Boitzenburg.
Christian IV fortsatle dog stadig sin Kamp mod Hamborgernes
Krav paa Højhedsretten over Elben. Den 30. April 1620 udlagde han 2
Orlogsskibe paa Elben i et Musketskuds Afstand fra hinanden 1 Mil
foran Byen og lod dem visitere de Skibe, der sejlede forbi. For bedre at
kunne hævde sin Ret paa Elben begyndte han ogsaa i Maj 1620 paa
Opførelsen af en Befæstning ved den af ham i 1616 anlagte By Gluck
stadt 4. Da en Henvendelse fra Hamborg til Christian IV angaaende Or
1 Instruks for Albert Skeel, Holger Rosenkrantz, Baltzer Ahlefeldt til
Heiligenstedt og Otto v. Qvalen 13/s 1620. (Hamborg, Elbtolden Nr. 12). 2 Chr.
IVs egenh. Breve I. 166. 8 Chr. IV t. Hert. Chr. af Br.-L. 3/o, "/« 1620, til
Hamborg og Lybæk ls/s 1620. (Ausl. Reg. 1620—21 S. 79. 86 f.). Fleischfresser.
anf. St. S. 11 f. 4 Chr. IVs Skrivekal. (Nyerup, Mag. f. Reise-Iagtt. IV. 491).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
