Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Nr. 28. 1621. 3. Sept.
%
denne den 9. Sept. gav de en Udsigt over de hidtil førte Forhandlinger. Det
var efter Ærkebispens udtrykkelige Anmodning til Martin v. Méden, at
Kongen i Nov. 1619 havde genoptaget Forhandlingerne. Ærkebispen
havde ogsaa gentagne Gange, baade mundtligl og skriftligt, og sidst i
sine Reverser af 1. Marts og 7. Juni lovet at fremme Valget af Kongens
Søn, bringe de uvillige i Domkapitlet over paa Kongens Side og formåa
det gottorpske Hus til enten helt at opgive Hertug Adolfs Kandidatur
eller i alt Fald indslille den, indlil man saa, om Kongen kunde opnaa
noget. Ja den 13. Dec. 1619 havde han endog til Ditlev Ranlzau og
Martin v. Méden sagt, at hvis Kongen absolut ikke vilde give Hertug
Adolf mere, end han havde lovet, skulde Ærkebispen nok seiv tilfreds
stille Hertugen, saa det ikke skulde koste Kongen »ein doppels mehri.
Trods disse Løfter og trods det, at Ærkebispen havde aftagt Troskabsed
til Kongen og var dennes Vasal, havde han dog ikke gjort noget for at
opfylde sine Forpligtelser. Flan havde aldeles ikke anmodet de uvillige
i Kapitlet om at stemme for Kongens Søn, overfor Gottorp havde han
heller ikke gjort noget i Husum, men havde endog villet paaslaa, at
hans Revers til Kongen siet ikke betød noget, da alt beroede paa Dom
kapitlet. Heller ikke hos det havde Ærkebispen intercederet for Kongens
Søn. Kongen maalte derfor gaa ud fra, at han igen var bleven holdt
hen med tomme Løfter, og vilde derfor kassere den tidligere slultede Over
enskomst. Nåar Ærkebispen sendte Kongen hans Forsikringsbrev tilbage,
vilde Kongen sende Ærkebispen de af ham givne Reverser.
I en paafølgende Forhandling mellem de danske Gesandter og lo af
Ærkebispens Raader erklærede de Danske, at de havde Ordre til ikke at
lade sig spise af med Undskyldninger og Udflugler. Fordringen om Ud
levering af det kongelige Forsikringsbrev af 14. Febr. 1620 kunde de
kun frafalde, hvis Ærkebispen under sin Haand og Segl vilde forpligte
sig Ul at gaa ind paa følgende Belingelser: 1. forpligte sig til at formåa
Domdekanen i Bremen, Schonebeck, der ganske var i hans Magt, og
Domherrerne Wippermann og Hoyer til at slutte sig til Kongens Parti;
2. formåa Stænderne i Stiftet til at befordre Kongens Søns Valg, hvilkel
de sikkert gerne vilde gøre, nåar Ærkebispen forlangte det; 3. enten seiv
eller ved en paalidelig] Person rent og skært foreslaa Domkapitlet at
vælge Kongens Søn til Koadjutor og Successor.
De ærkebiskoppelige Raader erklærede, at Ærkebispen først maatle
raadslaa med sine Raader om disse Belingelser, da Sagen var saa vigtig,
men der skulde blive givet Svar næste Dag. Da Svaret ikke kom, for
langte Ballzer v. Ahlefeldl bestemt et kategorisk Svar. Den 13. Sept. fik
de danske Gesandter ogsaa Ærkebispens Resolution. Ærkebispen erklæ
rede heri, al han kun havde lovet at rekommendere Kongens Søn til
Domkapitlet. Han havde ogsaa meddelt Domkapitlets Deputerede den
mellem ham og Kongen sluttede Overenskomst, leveret dem en Kopi af
den og havde ogsaa villet rekommendere Kongens Søn til dem, men de
Deputerede havde erklæret, at de ikke havde Instruks til at tale noget
herom. Nåar der ikke hidtil var holdt noget Kapitelsmøde, var det Mar
tin v. Medens Skyld, da han havde ment, at man først skulde have en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
