Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 1621. 3. Sept. Nr. 28.
Overenskomst med Gottorp i Stand. Han havde kun uvilligt udfærdiget
sin Forpligtelse 7. Juni i Krempe, men dog begivet sig til Gottorp og
ogsaa ved Forhandlingerne i Husum gjort hvad han kunde. Baade de
kongelige Gesandter og Kongen seiv havde ogsaa takket ham derfor.
Han havde villel overlade til Kongen seiv at bestemme, nåar Intercessio
nen til Kapitlet skulde finde Sted, og da der ikke var forlangt noget af
ham, havde han hidlil opsat del. Han var fremdeles villig til at anbe
fale Kongens Søn til Valg, men de forlangte nye Forpligtelser kunde
han ikke gaa ind paa. De Danske erklærede, ai de ikke kunde antage
delte Svar, tilbageleverede Ærkebispen hans Reverser og erklærede Chri
stian IVs Forsikringsbrev for uggldigt, da Ærkebispen ikke havde det
til Stede og derfor ikke kunde udlevere det1.
Ærkebispen sendte derefter seiv sin Resolution til Christian IV og
erklærede sig villig lii fremdeles at opfylde sine Løfter. Christian IV
holdt dog i sin Svarskrivelse fast paa de af hans Gesandter opstillede
Fordringer og krævede sit Forsikringsbrev af 14. Febr. udleveret. Den
22. Nov. sendte Ærkebispen Christian IV Forsikringsbrevet lilbage med
en Beklagelse af, at hans velmente Beslræbelser med Hensyn til Koadju
torsagen skulde blive saaledes misforstaaeV2.
Forhandlingerne angaaende Prins Frederiks Valg lii Koadjutor i
Bremen var saaledes alter helt afbrudte. Ærkebispen var dog noget uro
lig for, hvad Følgerne heraf skulde blive. Han kunde ganske vist, da
Kapitlet gentog sine Klager over hans egenmægtige Forhandlinger om
Koadjutorvalget og som Bevis for Rigtigheden heraf sendte ham en Af
skrift af hans Revers af 1. Marts 1620, som Ærkebispens Landdrost paa
Overlandretlen i Maris 1620 havde tilstillet Kapitlets Deputerede, meddele
Kapitlet, at det nn kunde være ganske roligt, da Kongen af Danmark
havde ophævet hele Overenskomsten s, men han kunde ogsaa nogenlunde
sikkert regne med, at Christian IV næppe vilde lade sine Planer falde,
men nu vilde sege at sætte dem igennem mod hans Vilje. Han søgte
derfor al sikre sig Bistand fra anden Side. Den 18. Dec. 1620 sendte
han Gustav Adolf af Sverrig en udførlig Beretning om, hvorledes For
handlingerne med Christian IV var løbne af, og bad Gustav Adolf ikke
slaa Haanden af ham, men staa ham bi med Raad og Daad, hvis han
skulde blive angrebet af den danske Konge. Den Trøst, han fik, var dog
ikke slor. Gustav Adolf mente ogsaa, at Christian IV nu, da den frede-
De dsk. Ges/s Propos. %; ny Propos. "/»; Ærkebispens Raader t. de
dsk. Ges. "A»; Baltz. v. Ahlefeldt til Ærkebispens Raader 12/9; Ærkebisp.’s Me
morial for hans Raader 13/9; de dsk. Ges.’s Relat. til Chr. IV 18/e; Ærkebisp.’s
Resolution 13/9 1620 (Bremen Stift Fase, 24). 2 Chr. IV t. Ærkeb. Joh. Fr.
26/9 1620 (Ausl. Reg. 1620—21 F. 201). Ærkeb. Joh. Fr. t. Chr. IV 22/n 1620
(Bremen Stift Fase. 24). s Domkap. t. Joh. Fr. 7n 1620; Joh. Fr. t Dom
kap. 8/a 1621 (Statsark. i Hannover).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
