- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Tredie Bind. 1589-1625 /
459

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

459
1621. 3. Sept.
Nr. 28.
Uge Forhandling ikke havde ført til del ønskede Maal, havde ophævet de
slultede Overenskomster i den Hensigt, nåar Lejlighed gaves, at grihe Ul
voldsomme Midler. Ærkebispen maatte derfor i Tide se at sikre sig, men
det kunde ikke nytte, at han stolede paa Retsprocesser, Rigs- og Kreds
forfatninger, Religions- og Profanfrede og deslige, de var ikke af megen
Betydning i Øjeblikkel. Enten maatte han forsvare sig med Magt eller
se at faa Striden bilagt i Mindelighed, seiv om det blev til Skade for
ham. Hvis Ærkebispen i Forening med sine Slægtninge var i Stand Ul
at forsvare sig, ansaa Gustav Adolf det for det mest berømmelige, at han
gjorde det og bevarede Stiftet for sin Brodersøn. Men han maatte saa
for enhver Pris være enig med Stænderne i Stiftet og alliere sig med
Hertugen af Gottorp, Hertiigerne af Meklenborg og andre Nabofyrster
samt med Hansestæderne, særlig Lybæk, Hamborg og Bremen. Egen
Interesse vilde nok formåa dem til at hjælpe ham, men vilde de ikke
være med, maatte han af to Onder vælge det mindste og hellere komme
overens med sin Modslander paa taalelige Vilkaar end sætte sig seiv og
hele sin Stat i den yderste Fare. Foreløbig burde han dog holde fast
paa sin Vægring, man kunde aldrig vide, hvad der kunde hænde, og han
kunde jo altid i sidste Øjeblik give efter. Hvis det kom til Forhandling,
vilde Gustav Adolf gerne være Mægler. Hvis Ærkebispen vilde forsvare
sig, vilde Gustav Adolf heller ikke lade ham i Slikken, »so viel an uns,
sondern, was immer unser stat leiden und dulden kan, E. L. unsere hulf
liche handt bielen.x 1.
Hertug Frederik III af Gottorp skrev ogsaa til Gustav Adolf om del
bremiske Koadjutorspørgsmaal og bad ham tåge Ledelsen af denne Sag
i sin Haand og særlig faa Generalstaterne Ul al støtte Ærkebispen og
Gottorp. Gustav Adolf lovede ogsaa at give sin Agent i Nederlandene
Ordre til at støtte Ærkebispen og Hertugen af Gottorp og se at udforske
Stemningen, men henviste iøvrigt til sin udførlige Erklæring til Ærke
bispen \
Fra Sverrig var der saaledes næppe megen Hjælp at vente. Her
tiigerne af Meklenborg var nok villige Ul at mægle, men hverken fra
dem eller fra Hansestæderne kunde der heller ventes nogen militær Støtte
i Tilfælde af et Angreb. Den eneste Magt, der maaske kunde haabes
noget paa, var Generalstaterne. Disse havde hidtil i alt Fald under
haanden modarbejdet Christian IVs Planer i Bremen, men den storpoli
tiske Situation medførte netop i dette Øjeblik, at de søgte en Tilnærmelse
til Christian IV for at formåa ham til at gribe ind og støtte den prote
stantiske Sag i Tyskland, der efter Slaget paa det hvide Bjærg var kom
met ien kritisk Situation. Kasper v. Vosbergens Sendelse til Christian IV
i Dec. 1620 vakte slor Uro i Bremen Stift og i Gottorp, og Ærkebispen
1 Gust. Adolf t. Ærkeb. Joh. Fr. 7s 1621 (Kopi, Bremen Stift Fase. 24).
2 Gust. Adolf t. Hert. Fr. III T/s 1621 (Gott. Arch. Nr. 129).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:16:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/3/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free