Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 1621. 3. Sept. Nr. 28.
lade sig holde hen, men forlangte et kategorisk Svar. Vilde Kapitlet stille
sig imødekommende og erklære sig bestemt, vilde Kongen ikke olene
sladfæste alle Domkapitlets og Stændernes Privilegier og Friheder, særlig
Kapitlets frie Valgret, men ogsaa i andre Maader vise sig imødekommende
mod Domkapitlet. Efter at have drøftet Sagen gav Domkapitlet 3. Juli
den Resolution, at det var villigt til, nåar Kongen igen optog Koadjutor
sagen paa ordinær og lovlig Vis, at rette sig efter Kongens Ønsker og
bringe den til Afslntning. saafremt man kunde formåa Ærkebispen, uden
hvis Vilje og Vidende ingen kunde designeres til Successor, til at ratifi
cere Valget. Kapitlets frie Valgret skulde anerkendes, Ærkebispen igen
indtræde i venskabeligt Forhold til Kongen og, saalænge han levede, be
holde alle sine Rettigheder. Der skulde oprettes en Kapitulation, Stæn
dernes Friheder og Privilegier skulde bekræftes og Fred og Ro i Stiftet
genoprettes. Nogen mere kategorisk Erklæring kunde Kapitlet ikke give 1.
Martin v. Méden erklærede sig da ogsaa tilfreds med Kapitlets Re
solution. og den 9. Juli sendte Domkapitlet og Stænderne Caspar Schulte
til Ærkebispen for at meddele ham, hvorledes alt stod til, og opfordre
ham til at vende tilbage til Stiftet eller tåge Ophold i Nærheden af det.
Skulde Ærkebispen mod Forventning vægre sig herved, skulde Casper
Schulte erklære, at Kapitlet i saa Fald vilde være undskyldt i hvad
der skete-.
Samtidig med disse Underhandlinger var der ogsaa ført vigtige For
handlinger mellem Kongen og Hertugen af Gottorp. Ogsaa det gottorpske
Fyrstehus saa med stor Bekymring paa Indkvarteringen af de kongelige
Tropper i Bispedømmet Lybcek og de gottorpske Amter, som Ærkebiskop
Johan Frederik 1606 havde faaet. Da Hertug Adolf var valgt til Koad
jutor i Lybæk Stift og de gottorpske Amter ved Johan Frederiks Død
vilde falde tilbage til Hertugen af Gottorp, var denne stærkt interesseret
i, at hverken Stiftet eller Amteme blev cdtfor ødelagte ved Indkvarterin
gen. Den gottorpske Kansler Martin Chemnilz sendtes derfor Ul Chri
stian IV for at bevæge ham til al fjærne Krigsfolket. I den Forhand
ling, som 2. Juni fandt Sted mellem ham og Kongen, gjorde Martin
Chemnitz gælclende, at Indkvarteringen stred mod alle Rigs- og Kreds
afskede, medens Kongen hævdede, at der ikke var nogen Grund til Klage,
da der i Krigsorclinansen var fastsai, at Soldaterne skulde betale, hvad
de fik; Soldaterne kunde heller ikke ligge under aaben Himmel. Det
hjalp ikke noget, at Martin Chemnitz herimod indvenclte, at Soldaterne
aldeles ikke reitede sig efter Ordinansen, men stadigvæk foruretiede Bøn
derne, og henviste til, at Kongens Søster, Enkerhertuginde Augusta, og
Hertugen af Gottorp og hans Broder havde slor Interesse i, at Siifierne
og Amteme ikke blev ødelagte. Christian IV erklærede hertil, ai han ikke
1 Domkap. Resol. s ’- 1621 (Bremen Stift Fase. 24). 2 Instr. og Biinstr.
f. C. Schulte 9/t 1621 (Statsark. i Hannover).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
