Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Nr. 28. 1621. 3. Sept.
kunde se, at de havde nogensomhelst Interesse i Stifterne. Det kunde
have lange Udsigter med, at disse blev ledige, og Meningen var vel heller
ikke at gøre Lybæk Stift arvelig i det gottorpske Hus. Henvendelsen var
i Virkeligheden kan til Fordel for Ærkebispen, og denne havde ikke opført
sig saaledes, at Kongen havde nogensomhelst Grund til at tåge Hensyn
Ul ham 1.
Paa samme Tid havde Christian IV sendt Statholderen i den konge
lige Del af Hertugdømmerne Gert Rantzau til Søsteren, Enkehertuginde
Augusta, for at meddele hende, at han nu var fast bestemt paa at sætte
sin Vilje igennem med Hensgn til Bremen Stift, og at Sagen var saa vidt
ordnet baade med det lyneborgske Hus’1 og Stænderne i Bremen Stift, at
der ikke kunde være Tvivl om et heldigt Udfald for ham. For at vise
sit venlige Sindelag mod det gottorpske Hus, vilde han dog, hvis dette
vilde opgive Hertug Adolfs Kandidatur, gentage det Tilbud, som det
havde været Meningen at gøre ved Forhandlingen i Husum, men som
ikke blev fremsal paa Grund af den uvillige Optræden fra gottorpsk
Side. Han vilde dog ikke føre nogen vidtløftig Forhandling herom,
men i al Slilhed og Fortrolighed slutte en Overenskomst med det got
torpske Hus. Enkehertuginden lod Meddelelsen gaa videre til Sønnen,
Hertug Frederik III, og bad ham nøje overveje Sagen med Broderen og
snarest muligt erklære sig s. Hertug Frederik erklærede efler at have
overvejet Sagen med Hertug Adolf og sine Raader, at han ikke godt
kunde give nogen skriftlig Resolution, da der ved Forhandlingerne var
forefaldet saa mange Ting, som han ikke godt kunde skrive om. Han
vilde sende en Gesandt til hende, men kunde ikke gøre det før efter
Landdagen. Hertuginde Augusta meddelte derefter, al hun i den næste
Uge vilde komme til Husum og ventede hans Afsending der*.
Paa Landdagen blev Hertugen og Ridderskabet enige om i Forening
at sende et større Gesandtskab Ul Christian IV for at bevæge ham til al
trække Krigsfolket bort, da det trods alle Kongens Løfter stadig begik
store Ekscesser og ikke betalte, hvad det fik. Gesandterne havde Avdiens
den 27. Juni, men opnaaede ikke noget6.
Under disse Forhold besluttede Hertug Frederik sig endelig til at
1 M. Chemnitzs Relat. t. Hert. Fr. III 5/e 1621 (Gott. Arch. Nr. 130).
Den 30. Maj var i Celle aftalt en Overenskomst, hvorefter Hertug Frede
rik af Brunsvig-Lyneborg skulde opgive sin Kandidatur i Bremen Stift og
stemme paa Kongens Søn, mod at Christian IV overlod det celliske Fyrstehus
Verden Stift (se ndfr. S. 519). 8 Hertuginde Augusta t. Hert. Fr. III 7e 1621
(Gott. Arch. Nr. 130). 4 Hert. Fr. III t. Hert. Augusta 17/e; Hertuginde Au
gusta t. Fr. III 27e 1621 (Gott. Arch. Nr. 130). 5 Kred. for Ridderskabets
Afsend. 2Ve; Hert. Fr. III’s Instr. for Wolf Blome og Dr. Martin Chemnitz 2S/6
1621 (Gott. Arch. Nr. 130). 6 Chr. IVs Skrivekal. (Schlegel, Saml. II 1.
Stuck S. 59).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
