Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 1621. 3. Sept. Nr. 28,
give efter. Den 6. Juli 1621 afgav han i Husum efter en Forhandling
med Moderen en Erklæring om, at han for sil Vedkommende var villig
til for denne Gang at lade Broderens Kandidatar falde, men man burde
forhandle med Ærkebispen og blive enig med denne om Betingelser,
hvorpaa han uden Ydmygelse kunde blive optaget i Overenskomsten.
Kongen skulde til Gengæld føre det indkvarterede Krigsfolk bort fra
Bispedømmet Lybæk og de holstenske Amter og maatte ikke senere be
svære dem med saadan Indkvartering. Hertug Frederik vilde, saasnart
han kunde faa fat i Ærkebispen, personlig tale med denne og se at bi
lægge alle Stridigheder. Han vilde ogsaa taller thunlichkeit nach«. for
måa sin Broder til at gaa ind herpaa. Han ventede dog saa, at Kongen
ved det paatænkte Bytte med Amtet Svabsted vilde erkende Hertugens
Villighed »mit einem zimblichen præcipuum*. Denne Erklæring sendtes
til Kongen, der overstreg Ordene » aller thunlichkeit nach« og hele den
sidste Passus; saafremt Hertugen vilde anlage og underskrive den saa
ledes rettede Erklæring, vilde Kongen føre Krigsfolket bort. Hertug Fre
derik var dog meget misfornøjet med Rettelserne, da han derved skulde
forpligte sig til noget, som siet ikke stod i hans Magt. Han vilde gøre,
hvad han kunde, baade hos Ærkebispen og Broderen, men vilde de ikke
gaa ind paa Opgivelsen af Kandidaturen, kunde han ikke tvinge dem.
Han fandt det ogsaa ubilligt, at man vilde afslaa ham den ringe Ind
rømmelse, han havde bedt om, og bad derfor indtrængende om, at man
vilde nøjes med hans første Erklæring 1.
Statholder Gert Bantzau og Baltzer v. Ahlefeldt sendtes derefter Ul
Gottorp, hvor de blev nogenlunde enige med Hertugen og hans Raader
om det Grundlag, hvorpaa Forhandlingerne skulde føres 2. Den 12. Juli
sendtes Overhofmester Ægidius v. der Lancken og Dr. Martin Chemnitz
til Flensborg for at slutte den endelige Ooerenskomst med Kongen. I
Instruksen 8, der var affatlet paa Grundlag af de med de kgl. Gesandler
førte Forhandlinger, paabødes det dem 1. at kræve Fjærnelsen af det
indkvarterede Krigsfolk fra Lybæk Stift og de holstenske Amter, hvor
det ikke senere maalte lægges. 2. Aftakningen af Tropperne maatte ikke
foregaa i Nabolaget; og baade Kongen og Hertugen skulde have Kom
missærer til Stede ved Bortføringen og Aftakningen af Tropperne for at
forhindre Ekscesser fra disses Side. 3. Den tilbudte aarlige Godtgørelse
paa 4000 Rdlr. til Hertug Adolf skulde forhøjes saa meget som muligt
og skulde, saasnart Kongens Søn fik Bremen Stift, indbetales i Hertug
Frederiks Kammer. 4. Det gottorpske Hus skulde ikke være udelukket
fra Bremen Stift, men Kongen skulde, saasnart hans Søn fik Stiftet, gøre
sig al Umage for, at en af det gottorpske Hus kunde blive valgt til Ko
1 Hert. Frederik IIFs Erklær. 7?; Chr. IV t. Fr. III 8A; Hert. Fr. III t.
Gert. Rantzau 10A 1621 (Gott. Arch. Nr. 130). 2 Chr. IVs Skrivekal. uh
1621 (Schlegel, Saml. etc. II. 1. Stuck S. 61). 3 Gott, Arch. Nr. 130.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
