Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 29. 1621. 30. Sept./lO. Okt. 507
afslattede Traktat var bleven ratifweret. Da dette imidlertid foreløbig
ikke kunde ske, søgte de at undskyl.de sig med, at de siet ikke hovde
nogen Instruks til at forhandle om Handelsforholdene, eftersom deres
Merrer ikke i Tide var blevne underrettede om, at dette Spørgsmaal skulde
optages til ny Forhandling, og der heller ingen Besværinger var fore
faldet paa nogen af Siderne, som gjorde en saadan Forhandling nød
vendig. De danske Kommissærer holdt dog fast paa at faa en bestemt
Ordring af Handelsspørgsmaalel, inden man gik til en Batifikation af
Haagertraktaten. I dennes § 8 stod udtrykkelig, at dette Spørgsmaal
skulde behandles her, og nåar den danske Konge nu ved denne Traktat
brød med Spanien, kunde han ikke nøjes med en halvgjort Sag, men
maatte have Handelsspørgsmaalet, der var af saa slor Vigtighed, ordnet.
Hvis de nederlandske Gesandter havde nogen Betænkelighed ved det un
der Forhandlingerne i Haag brugte Udtryk: overboden havens*, saa
kunde de erklære, at man fra dansk Side dermed kun mente Island og
en 2—3 næppe kendte Øer, som ogsaa var lukkede for danske Under
saalter og var forbeholdl Kongens egei Bord. De nederlandske Kommis
særer, der nok saa, at de Danske ved saa stærkt al urgere dette Spørgs
maal tilsigtede at komme den nederlandske Lære om, at ingen i Kraft
af en paastaaet Ejendomsret kunde lukke et Hav, til Livs, forlangte dog
hele dette Spørgsmaal udeladt, da Bestemmelser herom maatte vedtages
af de enkelte Provinser, hvilket vilde medføre uendelige Forhandlinger
og let vilde kunde bringe hele Traktaten i Fare. De Danske havde straks
overgivet Udkast til en Artikel om den gensidige Handel, hvori de und
tog visse Havne i Norge og paa Island og Grønland og endvidere ind
førte en Udtalelse om, at der skulde beiales Told i Øresund. Efter læn
gere Forhandling herom erklærede de nederlandske Kommissærer, at de
nok i Bealiteten var enig med de Danske, men de maatte i deres demo
kratiske Stai tåge mange Hensyn til private Folk og havde derfor opsat
Artiklen saaledes, som de ene kunde vente at faa den antaget af de Pro
vinser, der var mest interesserede i Handelen. Da de Danske straks saa,
at den af Nederlænderne opstillede Artikel vilde give disse altfor store
Friheder, udbad de sig Betænkningstid. I den næste Konference erklæ
rede de nederlandske Kommissærer efter længere Strid, at de fuldt ud
anerkendte Kongens Ret til at træffe de Bestemmelser, han vilde, med
Hensyn til Handelen i hans Riger og Lande, men de var gaaet ud fra,
at Vilkaarene for deres Sejlads og Handel i disse ikke skulde forringes
ved denne Traktat, og i det gamle burgundiske Forbund 1544 var der givet
dem fuldstændig Frihed til at handle og vandle overalt i Kongens Riger
og Lande. I et offentligt Forbund ligefrem at forpligte sig til ikke at
komme til Steder, hvor de hidtil havde haft deres Sejlads og Handel,
kunde de ikke, men de var villige til at give Artiklen den Affaltelse, at
Skibsfart, Handel og Vandel skulde Utstedes dem med den Restriklion:
saa vidt som de hidtil havde haft deres Handel, Vandel og Næring paa
disse Steder, og endda med den Tilføjelse: uden Præjudice for Kongens
Jurisdiktion. Ordet Jurisdiktion ønskede de indsat i Stedet for Ordene:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
