Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 1621. 30. Sept./lO. Okt. Nr. 29.
>Lands Lov og Forordninger- i de Danskes Koncept, for at det ikke
skålde lyde for haardt for dem i deres Slaler, der hængte sig mere i
Ordene end i Meningen. De havde aldrig haft i Sinde at rejse Strid om
Kongens Toldrettigheder i Sandet; havde Privatpersoner ladet falde nogle
letfcerdige Ord herom, var det Generalstaterne imod. Men for ikke at
vække Mistanke hos uforstandige Personer ønskede de, at der ikke i Ar
tiklen blev indført noget speciell om dette Spørgsmaal, dog vilde de gaa
ind paa, at der indsattes en Passus om, at den tilbørlige Retlighed paa
begge Sider skulde erlægges og betales. Ligeledes ønskede de Ulføjet en
Passus om, at alle ældre Traktater, Privilegier og Koncessioner ikke
skulde præjudiceres herved. De foreslog Slutningen affattet saaledes:
• Zullende nogtans van zoodanige commercien aan beide zijden betaald
worden de behoorlijke gerechtigheden, alles sonder præjudicie van voor
gaande traktaten, privilegien en concessien*. De danske Kommissærer
mente dog ikke at kunne gaa ind herpaa, da mange af de gamle Privi
legier og Koncessioner ikke var blevne konfirmerede, hvilkel de efter den
burgundiske Traktat skulde have været for at have Gyldighed. De neder
landske Gesandter indrømmede Rigtigheden heraf men ønskede dog
denne Passus indført med Restriktionen: »dze taugliche und vallable«, da
de derved leltere kunde faa deres Stater til at gaa ind paa Ordet: juris
diction. Man blev da enig om at affatte den nævnie Passus saaledes:
i alles sonder eenige præjudicie van vorgaande en andere deugdelijke en
vallable tractaten, privilegien en concessien als oock jurisdictien«. Da de
nederlandske Kommissærer imidlertid ikke mente at kunne gaa ind her
paa uden at indhente nærmere Instruks, enedes man om, at begge Parter
skulde sende Artiklen hjem til deres Herrer for at faa den antaget i
denne Form. De nederlandske Kommissærer lovede at anbefale Artiklen
til Antagelse, og i de danske Gesandters Relation 22. Aug. til Kansler
Kristian Friis anbefalede disse ogsaa Antagelsen af Artiklen i den nu af
talte Form, da den i Virkeligheden sagde det samme, som var indeholdi
i deres Inslruktion. Saa vidt de viclsle, havde Nederlænderne ikke i
mange Aar handlet eller haft nogen Næring i Nordlandene eller paa
Island, Færøerne og Grønland, nåar undtoges Spitsbergen. Der kunde
sikkert heller ikke opnaas mere og det var af Vigtighed at faa Overens
komsten sluttet saa snart som muligi, da der ellers let kunde indtræffe
noget, som kunde vanskeliggøre Forhandlingerne. Den bremiske Sag af
hang ogsaa for en stor Del af denne Forhandlings heldige Udfald.
Man tog derefter fat paa Forhandlingerne om den gensidige Hjælp
og om god Forstaaelse i Ost- og Vesiindien. De nederlandske Kommis
særer foreslog først, at Christian IV skulde yde Generalstaterne en Hjælp
paa 30,000 Dir. om Maaneden mod en Hjælp fra Generalstaternes Side
paa 20,000 Dir. om Maaneden; Hjælpen skulde ydes, saa snart en virke
lig Krig begyndte i nogen af Parternes Lande, og vedvare, indtil Krigen
hørte op. Nåar de forlangte mere af Christian IV, end de seiv vilde
yde, skyldtes det, at han herskede over større Lande og i lang Tid
havde siddet i Fred. medens de havde ført en lang og bekostelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
