Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 1623. 9. Maj. Nr. 33.
forelagde den for Siænderne. I Betraglning af, ai Forholdene nu var
langl mere urolige end før og at Maaden at fore Krig paa nu var en
hel anden end tidligere, foreslog de to Fyrster en Fordobling af Hjælpen,
alisaa 600 Kyrasserer fra Kongeriget og 300 fra Heriugdømmerne. End
videre foreslog de, at den Part, der ydede Hjælpen, herefter seiv skulde
skaffe Proviant baade til Folkene og til Bestene. Efter den gande Unions
Bestemmelser skulde den Part, der sendte Hjælpen, nok ogsaa besolde
den, men kun forsyne den med Proviant for 1 Maaned, hvorefter den
rekvirerende Part skulde overlage Provianteringen, hvilket vilde tynge
den angrebne Part stærkt, da Soldaterne nu til Dags ikke vilde nøjes
med den Proviant, de fik paa Unionens Tid, men vilde have i Overflod.
Det henstilledes til Ridderskabets egen Afgørelse, om del seiv vilde stille
Hjælpen eller yde Penge til at hverve Folk for. Fyrslerne foreslog ogsaa
en Ændring af den gamle Unions Bestemmelse om, at Hjælpen kun
skulde ydes, nåar den ene Part blev angrebel i sit eget Land. Hjælpen
skulde herefter ydes, saasnart der øjensynlig var Fare for el fjendtligt
Angreb, da det var bedre at møde Fjenden og spærre ham Passet, før
han kom ind i Landet. Afgang i den sendte Hjælp ved Død eller paa
anden Maade skulde stadig erstaites af den hjælpende Part, saa Hjælpen
hele Tiden var komplet.
Ridderskabet anerkendte i dets Resolution herpaa de heldige Virk
ninger af den gamle Union og Ønskeligheden af en Fornyelse og Ud
videlse af den i Betragtning af de urolige Forhold i Tyskland, men
mente dog ikke at kunne erklære sig nærmere om Forslaget, da del seiv
kun var til Stede i ringe Antal og Spørgsmaalet ogsaa ligesaa meget an
gik Prælater, Landskab og Stæder. Endvidere maaite Biskopperne af
Lybæk og Slesvig ogsaa være med til at beslutte og fuldbyrde Unionen.
Uden deres Samtykke mente Ridderskabet derfor ikke at kunne gaa ind
paa noget, særlig da Hertug Hans af Sønderborgs Sønner og andre, som
det fremgik af den nu afholdte Mønstring, vilde unddrage sig den skyl
dige Landshjælp baade af deres afdelte og lilkøbte Godser, hvorved Byr
den vilde blive større for de andre 1.
Paa et Rigsraadsmøde i Odense i Marts 1623 meddelte Kongen, hvad
Ridderskabet havde svaret, og henstillede til Rigsraadet, om der skulde
forhandles videre om Sagen. I sin Beiænkning af 15. Marts udtalle Rigs
raadet sig nu for, at der snarest muligt skulde indledes Forhandlinger
om en Udvidelse af Unionen, og at der skulde udnævnes 3 [eller 4- af
Rigsraadet til at føre disse Forhandlinger. Hjælpen foresloges udvidet
til 700 Mand til Hest, 600 til Fods og l Orlogsskibe, da Elben, Ejderen
1 Chr. IVs og Hert. Fr. IIFs Proposition til Ridderskabet S1/i; Ridder
skabets Resol. herpaa 81/i 1623 (Gott. Arch. Gemeinsame Regierungs-Acta 1621 —
24). Ratjen, Verzeichnisz d. Handschr. d. Kieler Universitåtsbibl. II. 333 f.
III. 70 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
