Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Nr. 33. 1623. 9. Maj.
og Als kunde angribes til Søs, fra Kongeriget og del samme eller i del
mindste det halve fra Hertugdømmerne. Hjælpen skulde ydes, nåar den,
der skulde yde Hjælpen, ikke seiv laa i Marken eller hovde Fjenderne i
sit eget Land, og nåar den, der begærede Hjælpen, seiv laa i Marken
med al sin Magt. Hjælpen skulde altid holdes paa dens Bekostning, der
sendte den 1.
I Henhold hertil skrev Christian IV 29. Maris til Hertug Frederik III
af Gottorp, at han af vigtige Grunde ønskede Stænderne i Hertugdøm
merne sammenkaldt til en Landdag i Flensborg den 5. Maj. Den 7. April
gik Hertug Frederik III ind herpaa og sendte et Udskrivelsespatent, da
teret samme Dag, til Christian IV’s Underskrift. Den 3. Maj anmodede
Christian IV om at faa Mødestedet forandret til Rendsborg, for at han
seiv kunde være i Nærheden, og samme Dag udgik der Patent herom.
Den //. Maj sendte Hertugen af Gottorp Landdagspropositionen til Chri
stian IV til Gennemsyn og evenluel Ændring; den 6. Maj meddelte Chri
stian IV, at han intet hovde at ændre 2.
Paa Landdagen mødte for Kongeriget Rigsraaderne Eske Brock,
Jakob Ulfeldt, Albert Skeet og Holger Rosenkrantz. I deres Instruks 3 af
11. April bemyndigedes de til at tilbyde den ovenfor af Rigsraadet fast
satte Hjælp; for hvert af Skibene, regnet til 200 Læster og 120 Mand,
mente Kongen, at Hertugdømmerne burde stille et Regiment Kyrasserer
paa 100 Mand. Hjælpen skulde ydes Aar ud og Aar ind, saalænge den
behøvedes, saaledes som det ogsaa var Meningen i den gamle Union, hvor
der taltes om den videre Hjælp, da den i den gamle Union fastsatte Tid
for den ordinære Hjælp var altfor kort; idetmindste maatle Hjælpen
ydes 5 eller 6 Maaneder hvert Aar. Kunde saa stor en Hjælp ikke op
naas, maatte Rigsraaderne forhandle om en mindre, ja gaa ned til den
i den gamle Union fastsatte, nåar den kun ydedes, saalænge det behøve
des, eller i det mindste i 5 eller 6 Maaneder. Kongen mente, al Hjælpen
fra Hertugdømmerne forholdsvis burde sættes højere end i Unionen af
1533, da de siden den Tid var gaaet stærkt frem i Formue og Magt,
særlig ved Ditmarskens Erobring, og da Faren fra Tyskland først vilde
true Holsten, men kunde Rigsraaderne ikke opnaa mere, skulde de ar
bejde for, al Hertugdømmerne kom til at stille det samme Anlal Kom
pagnier som Rigel, kun med saa meget mindre Mandskab, som Hjælpen
fra Hertugdømmerne var mindre. Hjælpen skulde ske paa den ydendes
Bekostning, men kan kun kræves, nåar den rekvirerende Part seiv ligger i
Marken med al sin Magt eller har Fjenden i Landet eller paa Grænsen
og ruster sig af al Magt. Den skal dog saa ogsaa ydes uden nogen Und
skyldning, medmindre den Part, der anmodes om Hjælp, seiv har Fjen
1 Chr. IVs Propos. t. Rigsraadet 8/3 1623 (Chr. IVs egenh. Breve I. 287).
Rigsraadets Betænkn. (Erslev, anf. St. I. 357 f.). 2 Gott. Arch. Gemeinsame
Regierungs-Acta 1621—24. 8 Dsk. Kanc.s Instruksbog 1613—69 S. 45 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
