Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 1623. 9. Maj. Nr. 33-
der i Landet og bekæmper dem af al sin Magi. Forbandet skulde være
defensivt og offensivt mod alle, dog kunde for Holstens Vedkommende
Kejseren undtages, men Holsten maatte saa heller ikke hjælpe ham mod
Danmark. Hjælpen skulde ikke alene ydes, nåar der paaførtes en af
Parterne Krig, men ogsaa nåar en af dem nødtes til al forsvare sine
Reltigheder, dog kunde der indføres en Bestemmelse om, at den Part,
der anmodedes om Hjælp, kunde stille Forslag til Fred, men han skulde,
alligevel sende Hjælpen. Erobrede Lande og Stæder skulde tilfalde Rigel
eller Hertugdømmeme, eflersom disse havde Ret til dem; andre Lande
og Stæder og rørligt Bytte skulde deles efter Krigsfolkets Anial. Unionen
skulde ogsaa indeholde Beslemmelser om, at ingen af Parternes Under
saatter maatte tjene mod den anden eller hemmelig yde den anden Parts
Fjender nogen Hjælp, og at de gensidig skulde meddele hinanden, hvad
vigtigt og farligt de bragle i Erfaring. Unionen skulde sluttes for evigl
eller for Frederik Ps Efterkommeres Tid, og ingen Strid skulde kunne
hindre Unionen, men bilægges paa den i Unionen 1533 foreskrevne Maade,
Rigsraademe skulde, saa vidt muligt, mage del saaledes, at Kongen og
hans Efterfølgere optoges i Unionen som bevisende Defensionshjælp og
Fyrstendømmernes Stænder som ydende Kongen Undsætning eller Assi
siance.
Paa Landdagen mødte ogsaa Repræsenianter for Hertug Ulrik som
Biskop i Slesvig, for Hertug Johan Frederik som Biskop i Lybæk og for
de sønderborgske Hertuger. Disse sidstes Gesandter erklærede, at de ikke
var instruerede med Hensyn Ul en Udvidelse af Unionen, da deres Herrer
aldeles ikke kendte nogct til denne Union. De bad om og fik en Kopi af
den og erklærede derefter, at deres Herrer sikkert vilde være villige til
at yde det samme, som deres Fader Hertug Hans havde ydet. I Propo
sitionen til Stænderne den 8. Maj gentog Kongen og Hertugen af Gotiorp
de samme Forslag, som de havde gjort Ridderskabet i Kiel i Januar, bad
de 3 Stænder nøje overveje disse og erklære sig gunsligt om Udvidelsen
af Unionen, da de i Kiel fremførte Vanskeligheder med Hensyn til Søn
derborgernes Dellagelse og med Hensyn til Slifleme Lybæk og Slesvig
nu nok kunde overvindes. Under de paafølgende Forhandlinger frem
saite de danske Rigsraader deres Forslag om en endnu større Forøgelse
af Unionshjælpen. Dette vandt dog ikke nogen Tilslutning hos Stænderne.
I deres Resoluiion paa Fyrsternes Proposition holdt Stænderne sig Ul den
foreslaaede Fordobling af Hjælpen. Denne skulde underholdes af den
ydende Part 6 Maaneder det førsle Aar og 6 Maaneder dei andet Aar,
men derefter skulde den modtagende Part, hvis han vilde beholde den
længere, seiv underholde den. Den, der skulde yde Hjælpen, maatte seiv
bestemme, om han vilde sende sine egne vel udrustede Heste eller hverve
fremmede. Hjælpen skulde ydes, nåar der var Frygl for et Overfald
og præsens periculum for Øje, saafremt da den Part, der krævede Hjæl
pen, seiv havde stillel sig til Modværge eller var i Færd med det. Al
Afgang i Hjælpen skulde suppleres, saalænge Hjælpeliden varede. Den
angrebne Part maatte ikke slutte Fred med Fjenden, uden at den hjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
