Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568 1624. 29. Juni. Nr. 34.
»’
Jonkoping, Vexio, Bratta osv., var det godt; vilde de Danske ikke det
kunde man ogsaa indrømme dem Ret til at handle paa Frimarkederne
i Vestergotland og Småland. Videre maatte de svenske Kommissærer ikke
strække sig, men skulde saa nejes med at tåge Sagen ad referendum 4 Det
svenske Forbud mod, at Svenske besogte de danske Købstæder og Marke
der, kendte Kongen ikke noget til, særlig ikke for Grænsebeboernes Ved
kommende, nåar det da ikke var med forbudte Varer. 5. Det var urime
ligt at kræve beedigede Certifikaler, og det krævedes heller ikke andre
Steder. Denne Fordring maatte de ikke gaa ind paa. 6. Den svenske
Konge havde tidligere paalagt de Svenske, der havde Gods i Danmark, at
skifte delte, og særlig Bielkerne i Fyen havde ogsaa gjort det 7 Med
Hensyn til det russiske Cessionsdokument paa Lapmarken maatte man
henholde sig til det tidligere givne Svar. 8. Med Hensyn til Fordringen
om, at de Svenske, der rejste gennem Danmark, skulde tåge Pas skulde
forholdes efler Steltinertraktaten.
Mødet aabnedes den 21. Maj\ I det første Møde forhandledes om
de to første Punkter i de danske Besværinger: de bortførte øselske Bøn
ders Tilbagelevering og den i Sverrig paabudte Udtold, og Forhandlingen
om disse to Spørgsmaal fortsattes i de følgende Dage baade skriftliga og
mundtligt. Angaaende de øselske Bønder blev man snart nogenlunde
enig. De svenske Kommissærer hævdede, ai det var de Danskes egen
Skyld, at Bønderne ikke tidligere var blevne frigivne, og tilbed allerede
23. Maj, at deres Konge paany vilde give Landshøvdingen og Landraa
det i Estland Ordre til at frigive de øselske Bønder, som endnu maatte
være i Live og findes i Estland; men da flere af disse maaske ikke øn
skede at vende lilbage, kunde de svenske Embedsmænd ikke gennemsøge
alle Huse i Estland; de Folk, der havde mistel Bønder, maatte derfor
seiv begive sig til Reval og overlevere en Rulle over de Bønder, de havde
mistel, med Angivetse af deres Navn og hos hvem de opholdt sig. Da
de Danske ønskede det svenske Tilbud noget nærmere specificeret, gik de
Svenske ogsaa ind herpaa, medens de Danske lod Fordringen om Skades
erstatning falde, da de Svenske havde haft en Del Bekostning med Fan
gernes Underhotd s.
Angaaende Tolden blev Forhandlingerne langt mere skarpe og lang
varige. I vidtløftige Indlæg forfægtede begge Parter deres tidligere ind
De paa Mødet vekslede Indlæg findes, de svenske i Original og de
danske i Kone, i Sverrig A, Akter fra Forhandlingerne i Knærød 1624, og er
tillige indførte i Kopibogen »Svenske Acta* IV. 180—295. De svenske Kom
missærers Indlæg og Indberetninger til Gustav Adolf er trykt i A. Oxenstiernas
Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 610—712. 2 Dsk. Kommiss’s Indlæg ora
øselske Bønder 22/5, 25/s 1624 (Sv. Acta IV. 180, 197). Sv. Kommiss.’s Indl. ora
samme 23/s (A. 0,’s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 617 f.). 8De dsk.
Kommiss. t. Chr. IV 28/s 1624 (Sv. Acta IV. 211).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
