Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
1624. 29. Juni.
Nr. 34.
tagne Standpunkt 1. Gustav Adolf var imidlerlid seiv kommen ned Ul
Grænsen og havde endog opholdl sig i Teltet ved Sjorod, medens der
forhandledes; de Danske mente, at de Svenske af den Grund straks
ved Forhandlingernes Begyndelse havde forlangt, at disse skulde føres
offentligt. saa alle, der vilde, kunde høre paa den, hvilkel de Danske
først efter nogen Protest gik ind paa. De danske Kommissærer var ret
urolige, da der stadig indløb Efterretninger om, al Gustav Adolf havde
rustet sig stærkt, og at der droges Tropper sammen i Småland og Vester
gotland. De forestillede 28. Maj Christian IV, at man maatte sørge for
at faa Norges Rige, og særlig Bahus, forsynet med Folk og Munition
ligesom ogsaa flere Pladser i Skaane, Halland og Blekinge, og at Flaaden
maatte holdes i Beredskab. Da de Svenske syntes aldeles utilbøjelige til
at give efter i Toldsagen og da Sverrig var krigsforberedt, medens den
danske Konges Lande var uberustede, maatle der efter deres Mening gives
efter i Spørgsmaalet om Tolden og de indstillede: I. at henvise Afgerel
sen af dette Spørgsmaal Ul en Opmand, f. Eks. Kongen af England, eller
2. al Forholdet indtil videre blev som hidtil eller, hvis det heller ikke
kunde opnaas, 3. at de maatte gaa ind paa, al de Svenske maatte op
kræve Udtolden som hidtil, men alligevel være fri for Told i Danmark
og i Sundet. I sit Svar herpaa 30. Maj erklærede Christian IV, at Stri
den om Tolden efter Traktaten maatte henvises til Afgerelse ved Dom,
eventuelt med Kongen af England som Opmand. De andre Forslag
kunde han siet ikke gaa ind paa, da de stred mod hans RepalaUon 2.
De danske Kommissærer havde den 28. Maj stillet del Forslag, at
al Toldfrihed paa begge Sider skulde ophæves. De svenske Kommissærer
erklærede dog straks, al de ikke kunde gaa ind herpaa, da det kun vilde
give Anledning Ul endnu mere Strid. Derimod vilde de, efter at have
forhandlet med Gustav Adolf, der var i Nærheden, gore det Tilbud, at
man i Sverrig vilde ophæve al den Udtold, som var paalagt de svenske
Undersaatler i Søstæderne, paa følgende Betingelser: 1. Det skete ude
lukkende for at opretholde Fred og godt Naboskab, ikke fordi den svenske
Konge efter nogen Traktat var pligtig dertil. 2. Al yderligere Strid om
Tolden skulde herefter være ophævet, og Danmarks Krone maatte aldrig
mere rejse nogen Strid om denne Sag. 3. Fra dansk Side maa man
herefter ikke hindre den svenske Konge i at forhøje Afgifier eller paa
lægge Told og Accise paa Steder, hvor ingen Danske maa komme med
deres Varer. 4. Kongen af Danmark maa herefter ikke besvære Kongen
af Sverrigs Undersaalter med nogen Told i Sundet. 5. Al Strid om Han
delen i Opstæderne skal for Fremtiden være afskaffet; her maa den
1 Dsk. Kommiss/s Indlæg om Tolden M/s, S4/s, 25/s 1624 (Sv. Acta IV. 182,
197, 192). Sv. Kommiss/s Indl. 27s, 21h 1624 (A. 0.’s Skr. och brefvexl. Forrå
Afd. II. 613, 628). Sv. Kommiss. t. Gust. Ad. S1/s, 24/s (A. O., anf. St. II. 610,
621). 3 Chr. IVs egh. Breve I. 374 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
