Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
1624. 29. Juni.
Nr. 34.
Paa et Møde den 12. Juni vilde de danske Kommissæren først have
de andre Besværingspunkter behandlede, førend de afgav nogen nærmere
Forklaring angaaende deres Erklæring i Toldsagen, men de Svenske
holdt paa, at dette Spørgsmaal først maatte afgøres, da det var det vig
tigsle Stridspunkt. De danske Kommissærer erklærede da, at skønt den
danske Konge stadig mente, al de Svenske, der handlede med de Danske,
efter Knærødtraktaten burde være fri for Told, vilde han dog, da den
svenske Konge mente, at det stred mod hans Højhed og var ulaaleligt
for den svenske Krone, helt lade dette Besværingspunkt falde, saafremt
man kunde blive enig om alle de andre Punkter. De Svenske var ret
forundrede over denne Eftergivenhed, da den gav mere, end man fra
svensk Side havde forlangt, og de mente, at der vistnok maatte slikke et
eller andet under. De raadede derfor Gustav Adolf til al fortsætte sine
Krigsforberedelser, for at han i foriwdent Fald kunde løse de Knuder,
som der maaske kunde blive. Efter den følgende Dag al have modtaget
de danske Kommissærers skriftlige Erklæring om Toldsagen og de øvrige
danske Besværinger, hvori de Danske ogsaa opgav Kravet om al faa en
Kopi af den russiske Cession i Lapmarken, skrev de svenske Kommis
særer dog til Gustav Adolf, at Toldstriden nu nok kunde anses som bi
lagt derved, omend den store Velvillighed stadig forekom dem nogel su
spekt. Forklaringen var formenllig den, at den danske Konge havde indset,
at han i Virkeligheden ikke vilde vinde nogel ved at antage det svenske
Forslag med de dertil knyttede Betingelser, og derfor nu vilde vise Sver
rig en Velvilje, da han saa, at Gustav Adolf var beredt til at hævde sit
Standpunkt med Vaabenmagt 1 . I deres Svar 14. Juni til de danske Kom
missærer modtog de svenske Kommissærer da ogsaa det danske Tilbud
med Tak, kun ønskede de udlrykkelig indført i Afskeden, at svenske Un
dersaatter stadig for deres egne Personer og Gods skulde være toldfri
baade i Danmark og Norge og i Sundet.
Samtidig med disse Forhandlinger var der ogsaa, baade mundtlig
og skriftlig, blevet forhandle! om de øvrige danske Besværingspunkter
og om de svenske. Allerede den 24. Maj havde de svenske Kommissærer
overgivet deres Besværingspunkter*, og den 2. Juni overgav de Danske
deres første Indlæg om deres endnu ikke behandlede Besværinger*. I de
følgende Dage fortsattes med vidtløftige Indlæg fra begge Sider". Det
1 Sv. Kommiss. t. Gust. Adolf l2/o. 14/6 1624 (A. O/s Skr. o. brefvexl. Forrå
AM. II. 664 ff.. 668 ff.). 3 A. O.s Skr. o. brefvexl. Forrå Afd. II. 624 ff.
8 Sv. Acta IV. 221 ff. 4 Sv. Kommissærers Indlæg ang. de dsk. Besværinger
5/e, 14/6, 16/e 1624 (A. O.s Skr. och brefvexl. Forrå Afd. II. 644 ff., 670 ff, 683 ff.).
De dsk. Kommissærers Svar berpaa, udat. (Sv. Acta IV. 243 ff.). Dsk. Kommis
særers Indlæg ang. de sv. Besværinger 5/e, 2 udat., 15/e 1624 (Sv. Acta IV. 228 ff.,
237 ff, 244 ff., 262 ff.). De sv. Kommissærers Svar berpaa 8e, "As, 14/e, 16/a 1624
(A. 0."s Skr. och brefveksl. Forrå Afd. II. 649 ff.. 659 ff.. 677 ff., 684 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
