Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
574 1624. 29. Juni. Nr. 34.
vigtigste Spørgsmaal næst efter Toldstriden var Spørgsmaalet om de
danske Undersaatters toldfri Handel i Sverrig. I det svenske Forslag lii
Toldstndens Bilæggelse havde de svenske Kommissærer foreslaaei denne
toldfri Handel indskrænket til 10 Søstæder og 6 Stæder inde i Landet
De Danske hævdede, at denne Indskrænkning stred mod de tidligere af
sluttede Traktater, og henvisle til, at de Svenske besøgte over 100 Byer i
Danmark og Norge og Fyrstendømmerne Slesvig og Holsten. De Svenske
paastod herimod, at de danske Undersaatters Handel i Sverrig alligevel
var større og fordelagtigere end de svenske Undersaatters i den danske
Konges Lande. Endvidere var den de Danske indrømmede Handelsfri
hed ogsaa indskrænket ved Tilføjelsen: »saa vidt den har været brugelig
fra gammel Tid af og ikke strider mod Sverrigs Riges Lov og Stædemes
Privilegier•«. De Danske gav dog tilsidst efter ogsaa i dette Punkt og gik
md paa det af de Svenske foreslaaede Anlal Stæder, saa de svenske Kom
missærer triumferende kunde skrive til Gustav Adolf at de i disse to
Punkter havde naaet mere end han seiv havde krævei i sin Instruktion
og sin senere Erklæring 1 .
Ogsaa med Hensyn Ul de andre baade danske og svenske Besvæ
nngspunkter lykkedes del i det hele de svenske Kommissærer at sætte
deres Vilje igennem, skent de havde Fuldmagt til at give efter i næsten
alle Spørgsmaalene. De Danske maalte, saaledes som tidligere nævnt,
opgive deres Fordring om at faa en Kopi af den russiske Cession i Lap
marken og tilsidst ogsaa Fordringen om de beedigede Certiflkater i Sun
det. Af de svenske Besværinger var det særlig Striden om de svenske
Raadsherrers Tiller, den fri Passage for Krigsfornødenheder gennem Øre
sund, Revals Toldfrihed i Øresund og de danske Overgreb ved Bahus,
der voldte Vanskeligheder. Med Hensyn til Titelspørgsmaalet hævdede
de danske Kommissærer, at dette nærmest var en privat Sag, og forlangte
det udsat, indtil det kunde blive forelagl det samlede danske Rigsraad,
der snart skulde træde sammen. De hævdede, at det svenske Rigsraad
ogsaa for nogen Tid siden havde ændret de danske Rigsraaders Titel,
hvorfor de danske Rigsraader havde set sig foraarsagede til at gøre det
samme; den samme Titel, som de svenske Raader gav dem, vilde de give
igen. De mente ogsaa, at det danske welbyrdig var ligesaa godt som
velbaarem paa et andet Sprog. lb. Juni gik de svenske Kommissærer
ogsaa ind paa. at Sagen blev forelagl det danske Rigsraad. De danske
Kommissærer erklærede Dagen efter, at hvis de svenske Rigsraader vilde
give de danske Rigsraader samme Titel, som de tidligere havde givet
dem, saa vilde det danske Rigsraad heller ingen Betænkelighed have ved
at give de svenske Rigsraader samme Titel igen, hvormed den Sag vilde
være i Orden. I den Koncept, de danske Kommissærer opsatte til Trak
1 Sv. Kommiss. t. Gust. Adolf 15/e 1624 (A. O. s Skr. och brefvexl. Forrå
Afd. II. 681 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
