Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1625. 29. Nov. 9. Dec. 635
Nr. 38.
Ligeledes skulde de foreholde de franske Gesandter, af hvor stor Betyd
ning det vilde have været, om Frankrig i rette Tid havde foretaget den
mægtige Diversion, som den franske Gesandt havde meddelt, at Kongen
af Frankrig vilde gøre. Gesandterne maatte dog ikke slutte noget sær
ligt Forbund med Frankrig nu, men kun forhandle om en Pengehjælp
til Krigens Førelse i Tyskland og om en Diversion fra fransk Side for
at støtte Christian IV. De skulde ogsaa arbejde for, at Bellen Gabor
kunde blive understøttet med en anseelig Armé af de Allierede, og at
Gustav Adolf kunde bevæges til at fortsætte Krigen mod Polen og for
pligte sig til foreløbig ingen Fred ai slutte. Da Gustav Adolf tidligere
havde lovet, at han paa sin egen Bekostning vilde stille en anseelig Hær,
hvis de Allierede vilde komme ham til Hjælp med et vist Antal Folk,
ansaa Christian IV det for det bedsie, at Grev Ernst af Mansfelds Hær
af de Allierede blev forstærket til en 10,000 Mand og tilforordnet Kongen
af Sverrig, saasnarl denne kom paa tysk Grund, eller blev forenet med
Betlen Gabors Hær, hvis Kongen af Sverrig ikke vilde deltage i Krigen.
I en egenhændig Tilføjelse til Instruksen erklærede Christian IV, at han
vilde forpligte sig til ikke at slutte Fred uden sine Forbundsfællers Sam
tykke, hvis disse undsatte ham i rette Tid.
Da del var Meningen at danne et stort almindeligt Forbund mod
Kejseren, var der udgaaet Indbydelse Ul England, Frankrig og de fleste
protestantiske Fyrster om at sende Gesandter Ul Haag, men der mødte
kun en ret faatallig Forsamling, foruden Gesandter fra England og Dan
mark kun Repræsentanter for Frankrig, Brandenborg og Betlen Gabor,
og disse havde Ordre til ikke at deltage i Underhandlingerne. Den In
struks 1, som Kong Karl I havde medgivet sine Afsendinge, Hertugen af
Buckingham og Lord Holland, paalagde disse at holde stærkt paa en
Nedsættelse af de engelske Subsidiers Størrelse. Da Kongen af Danmark
og saa mange tyske Fyrster nu deliog i Krigen, var det urimeligt. at
England blev bebyrdet saa stærkt som al holde 6000 Mand Fodfolk,1000
Ryltere og tilhørende Artilleri eller betale 30,000 Pd. om Maaneden.
Krigen var af Uge stor Interesse for alle, og ingen burde derfor søge al
vælte de nødvendige Byrder fra sig over paa andre. Gesandterne maatte
dog ikke urgere for stærkt paa en saadan Xedsættelse, førend Christian
IV havde engageret sig saaledes i Krigen, at han ikke kunde trække sig
tilbage. Nåar den engelske Regering saa stærkt ønskede at faa sine For
pligtelser Ul Christian IV nedsatte, skyldtes det, at den engelske Regering
i Virkeligheden ikke kunde skaffe saa store Pengesummer, da Karl I
allerede i Aug. var bleven uenig med Parlamentet, havde opløst det og
nødig vilde kalde det sammen igen. Man nærede i England heller ikke
megen Interesse for Krigen i Tyskland og vilde derfor anvende de ikke
1 The negotiations of Sir Thomas Roe S. 463 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
