Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1589—1625 (Traités du Danemark et de la Norvége 1589—1625) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636 1625. 29. Nov./9. Dec. Nr. 38.
særlig store Bevillinger, Parlamentet havde givet, paa den langt mere
populære Søkrig mod Spanien.
Straks da de engelske Gesandter ankom til Haag, søgte de derfor
at overbevise Prinsen af Oranien om, at det var nødvendigt at sørge for,
at den engelske Konge ikke blev overbebyrdet med Udgifter Uge ved Kri
gens Begyndelse, hvorfor de vilde foreslaa, at han helt blev fritaget for
at understøtte Christian IV og Ernst af Mansfeld. Da baade Prinsen
af Oranien og Generalstaternes Repræsentanter imidlertid gjorde gæl
dende, at en Svigten af Christian IV og Mansfeld nu sikkert vilde føre
til, al den første sluttede Fred og den anden helt bukkede under, maatte
de engelske Gesandter opgive dette Standpunkt. De foreslog saa, da Me
det aabnedes den 17. Nov., de danske Gesandter, at Kongen af Danmark
skulde tiltræde det i Sept. 1625 mellem England og Generalstaterne slut
tede Forbund mod Spanien og understøtte den engelske Konge til Ses
mod dette Land. De danske Gesandter vægrede sig dog herved, da der
mellem Danmark og Spanien bestod gamle Traktater, som der ikke fore
laa nogen Grund til at bryde. De var heller ikke komne Ul Haag for
at slutte Forbund mod Spanien, men for al slutte et Forbund til Forsvar
for den evangeliske Religion og Tysklands og dets Fyrsters Frihed. De
engelske Gesandter maatte derefler ogsaa lade dette Forslag falde, og
man log derefter fal paa Forhandlingerne om Forbundet til Krigens
Ferelse i Tyskland. Efler godt en Uges Forhandlinger enedes Englands,
Generalstaternes og Danmarks Afsendinge om el Forbund (A) med det
ovennævnte Formaal, hvis Hovedbestemmelser var, at Kongen af England
skulde yde Christian IV 300,000 Gl. om Maaneden i Subsidier og tillige
understøtte ham til Ses; Generalstaterne skulde yde 50,000 Gl. om Maa
neden. Til Gengæld skulde Kongen af Danmark holde en Hær paa Be
nene paa 28—30,000 Fodfolk og 7—8000 Ryttere. Da de danske Gesand
ter ikke vilde have Pfalzgrevens Restitution udtrykkelig omtalt i Hoved
traklaten, da det kunde medfere, at den nedersachsiske Kreds’s Fyrster,
der paa Fredsdagen i Brnnsvig kun var gaaet ind paa militære Rusi
ninger til Kredsens Forsvar, vilde gaa over paa Kejserens Parti, optoges
i en hemmelig Memoire (B), som toges ad referendum, en Erklæring om,
at Formaalet med Forbundet ogsaa var at skaffe Pfalzgreven og hans
Bern deres Land tilbage, og at ingen af de Allierede vilde slutte Fred,
medmindre Pfalzgreven optoges deri. De engelske Gesandter fik ogsaa i
denne Memoire optagel en Artikel om, al den maanedlige Pengeander
stettelse kun skålde vare,indtil Kongen af England ved en kraftig Diver
sion til Lands eller til Vands kunde hjælpe Kongen mere end ved Penge
understettelsen eller Kongen kunde blive sat i Stand til at underholde
sin Armé ved andre Subsidier. Ligeledes optoges Artikler om, at Kongen
af England inden 3 Maaneder skulde have Lov til at stille 6000 Fodfolk
og 1000 Ryttere af sine egne Undersaatter paa sin egen Bekoslning,
sende Christian IV dem og lade den Bekostning, der anvendtes derpaa,
afkorte i de maanedlige 300,000 GL, og at Greven af Mansfelds Hær,
saalænge den var i Forening med den danske Armé, skulde regnes med
i det Antal Tropper, som Christian IV skulde stille paa Benene. Endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
