Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3. 1G53. 8/18. Febr. 17
fart holdt paa, ai neutralt Flag dækkede Ladningen, naar den ikke var
Kontrabande. I Nederlandene, hvor man i længere Tid havde forsømt
Flaaden, beggndte man nu ogsaa ai raste sig stærkt. I Maj 1652 send
tes en Flaade under Admiral Martin Tromp i Søen for ai beskytte de
nederlandske Skibe. Denne Dødte den 19. Maj paa Højden af Dover paa
den engelske Flaade under Blake. Da Tromp ikke vilde hilse den en
gelske Flaade ved at stryge Flaget, kom det til et Sammenstød, hvorfor
begge Parter siden Utskrev hinanden Skylden. Generalstaterne og særlig
deres nu betydeligste Mand, den unge Jan de Witt, sogte dog endnu at
undgaa Krigen og sendte den gamle Storpensionær i Holland Adrian
Pan w til Parlamentet for at beklage den ulykkelige Hæudelse og virke
for en fredelig Løsning. Cromwell onskede i Virkeligheden heller ikke
Krig, men Folkestemningen i begge Lande blev stadig ’mere krigersk, og i
Slutningen af Juni erklærede Parlamentet Generalstaterne Krig 1.
I Nederlandene var man klar over, at Kampen denne Gang vilde
blive haard og at det gjaldt om at skaffe sig al den Hjælp, man kunde
faa, navnlig Ut Beskyttelse af den nederlandske Handel, der paa Grund
af sin langt større Udslrækning var mere saarbar end den engelske 1
saa Henseende kunde deres Forbundsfælle Danmark være dem til ikke
ringe Støtte, ikke saa meget ved den i Traktaten 1659 bestemte Hjælp,
5000 Mand til Fods, der ikke vilde være til synderlig Nytte i en Søkrig
med England, men ved at forbyde den engelske Handel gennem de danske
Turvande, hvorved England vilde blive afskaaret fra at faa Korn og
Skibsbygmngsmateriale fra Østersølandene, og ved al beskytte de hol
landske Handelsskibe mod Angreb af engelske Orlogsskibe og Kapere
paa de danske og norske Farvande. Allerede i Slutningen af Juni havde
den nederlandske Resident i Helsingør Frederik de Vries faaet Ordre til
at gøre den danske Regering indtrængende Forestillinger om den Fare
der truede baade Nederlandene og Danmark fra England. Den ved Na
vigatwnsakten inaugurerede Handelspolitik var ikke alene truende for
Nederlandene, men ogsaa for Danmark. Saasnart Nederlandene var
overvundne, vilde Turen komme til Danmark, hvis Kongehus paa Grund
aj dets nære Slægtskab med den henrettede Kong Karl I var alt andet
end velset i England. Sejrede England, maatte Danmark ogsaa være
forberedt paa, at England ikke mere vilde betale Told, og at Nederlan
<fie:!kkje l<fnUere vilde w™ i Stand til ai betale Redempiionspengene. Han
skulde derfor opfordre den danske Konge til under de bedst mulige Paaskud
a lade de engelske Skibe anholde, der kom Ul Øresund fra Østersøen,
tadede med Skibsbygningsmaterialier og andre Varer. Kunde del ikke
J - Blok> Geschichte der Niederlande V. 61—83. Gardiner, History
d the Commonwealth and Protectorate I, 357 ff. II. 115 ff. J. Geddes, History
ot the admimstration of John de Witt I. 157—80, 191 226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
