Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1653. 8./18. Febr. Nr. 3.
18
lade sig gøre under andet Paasknd, end at Kongen seiv havde Brug for
Varerne, vilde Nederlandene være villige til at forstrække Kongen med
de nødvendige Penge til at betale Varerne med, mod al de fik Pant i disse.
Vries skulde i alt Fald se at faa de engelske Skibe opholdte en Tid og
maatte love den danske Konge, at Generalstaterne vilde understøtte ham
med al deres Magi, hvis han skulde blive angrebet for sin Anholdelse af
Skibene 1. Vries konfererede straks med Kansler Kristen Thomesen Sehe
sted og Statholderen i København Joakim Gersdorff og refste endog over
til Kongen i Holsten, men kunde ikke bevæge den danske Regering til at
foretage sig noget mod de engelske Skibe, førend en nærmere Forhand
ling med Nederlandene havde fundet Sted’2.
I Generalsiaternes Forsamling havde man ogsaa den 19. Juli be
slnltet at sende en mere fremragende Statsmand til Danmark for at føre
de vanskelige Forhandlinger. Valget faldt paa Borgemesteren i Hoorn
Xanning Kaiser, der var Medlem af Generalsiaternes Forsamling. Han
skulde under Henvisning til Englands Angreb paa Nederlandene og deres
Forslgrrelse af den nederlandske Handel opfordre Danmark Ul at hjælpe
Nederlandene. Vilde Danmark ikke gde Hjreipen aabenlgst, skulde han
anmode Kongen om at laane Nederlandene en 15, 12 eller mindst 10
veludrustede Orlogsskibe. Afsloges ogsaa del, skulde han se at leje Ski
bene for en 2 Maaneder. I selve Instruksen paabødes det ham, hvis Dan
mark ikke vilde gaa ind herpaa, da i Generalsiaternes Navn at erklære,
at de saa sig nødt Ul al forsvare sig mod de engelske Overgreb og der
for krævede den i Alliancetraktaten af 29. Sept. 1619 fastsatle Hjælp.
Hvis de Danske under Henvisning til denne Traktat først vilde tilbyde
Mægling, skulde han se at faa dem derfrå, men holdt de fast paa, at en
saadan først skulde forsøges, maatte han gaa ind derpaa, men kun i
Overensstemmelse med Traktatens § 1, saaledes at den fastsatte Hjælp
var rede og leveredes inden de 3 Maancders Udløb. I en Tillægsinstruks
af 21. Juli/6. Aug. gaves der ham tillige Ordre til at arbejde for en ud
videt offensiv og defensiv Alliance mellem Danmark og Generalstaterne.
Danmark skulde stille en veludrustet Orlogsflaade paa en 30 Orlogsskibe,
der skulde holde Søen fra 1. April til l.Nov. og operere fra Øresund ud
i Kattegattet og videre ud i Nordsøen og der beskytte alle Handelsskibe
og Fiskere mod Englænderne. Der skulde træffes nøjagiige Bestemmel
ser om Admiralskabet og Prisernes Fordeling, naar den danske og den
nederlandske Flaade opererede sammen. Begge Parter skulde understøtte
hinanden ved at aabne deres Havne for hinanden og levere hinanden
Levnedsmidler til en rimelig Pris. Man skulde se at faa Sverrig og Stæ
1 Instruks for F. de Vries 2h (n. St.) 1652. (Nanning Kaisers Protokol over
sine Forhandl. 1652—53 i Holl. C. P
. Charisius, Acta publica. Naar ikke
anden Kilde citeres, findes de i det følgende bemrttede Aktstykker i denne
Protokol). 2 P
. Vibe til Charisius 1 ‘, 24/7 1652 (Holl. C).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
